Streamingnyt

Hvad kommer HBO Max / Discovery+ nye fælles streamingtjeneste til at koste?

Warner Bros / Discovery bliver snart til et nyt fælles selskab med planer om at lægge HBO Max og Discovery+ sammen til én fælles tjeneste.

I denne artikel vurderer vi lidt på, hvad prisen kunne ende med at blive på den nye streamingtjeneste.

Discovery+ og HBO Max – det koster tjenesterne i dag

Både HBO Max og Discovery+ koster 79,- / måned i normalpris.

Discovery+ skiller sig ud ved at have flere abonnementsvarianter. Den nye billigste variant med reklamer koster 49,- / måned, og her får du on demand streaming på Discovery+. For 30 kr. mere om måneden så slipper du for reklamer.

Betaler du 99 kr. om måneden, så er der live streaming af 7 tv-kanaler med, mens pakken med sport ligger på 129,- / måned.

HBO Max har kun én abonnementstype til de 79,- /måned, der er dog rabat at hente på at købe et helt år (599,-). Endelig så blev HBO Max introduceret med et tilbud om halv pris på normalprisen for altid, så mange betaler aktuelt 39,50 / måned for tjenesten.

Hvad kommer HBO Max / Discovery’s nye fælles streamingtjeneste til at koste?

Endnu har der ingen udmeldinger været på prisen for den nye tjenesten. Vi gætter på, at prisen ikke bare bliver 79,- gange 2, altså 158,- / måned. Det er nok for dyrt trods alt.

Mere realistisk ville det være med 99 – 119,- / måned, også for at holde på eksisterende kunder, men her kan de argumentere for, at det yderligere indhold trods alt skal afspejle sig i prisen. En pris på 119,-  ville matche Netflix standard abonnementet efter prisstigning her marts 2022.

Stadig til halv pris for livet?

Vi har svært ved at forestille os, at HBO Max halv pris for livet lukkes tilbuddet ned. Selv om man rent teknisk nok kunne gøre det, med henvisning til at der er tale om en ny streamingtjeneste. Det ville nok give for meget dårlig presse, så fortsætter det for eksisterende halv pris kunder, så kunne deres nye pris være 49,50 eller 59,50 / måned.

Hvad med sport og live kanaler?

Discovery’s live kanaler og sport skal jo også på én eller anden måde integreres, så det virker sandsynligt, at der kommer flere varianter af abonnementer på den nye fælles HBO/Discovery streamingtjeneste. En + Sport variant f.eks. til 149 – 169,- / måned måske.

Endelig så kunne man sagtens forestille sig mulighed for varianter med eller uden reklamer. Måske de 79,- / måned kan fortsætte, hvis man kan leve med reklamer.

Men for god ordens skyld, så er det altså vores spekulationer, og vi må afvente, hvad der bliver officielt meldt ud, når vi når så langt.

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard