TV-Nyt

Her er persongalleriet i TV 2 Charlies nye danske serie – Sygeplejeskolen

Søndag 21. oktober klokken 21.00 er der premiere på TV 2 CHARLIE og TV 2 PLAY på den nye danske dramaserie ‘Sygeplejeskolen’ – en serie om at bryde med normerne og følge sine drømme. Herunder kan du se persongalleriet i den nye serie, så du er helt klar til at følge med.

Sygeplejeskolen Erik

Erik Larsen

(Morten Hee Andersen)

Sygeplejeelev på prøve. Erik er en ung, modig og charmerende mand. Han har droppet karrieren i militæret for i stedet at blive sygeplejerske. Erik kommer fra fattige kår med en syg mor og en hårdtarbejdende far, hvilket har sat sit præg på Eriks skolegang. Siden moderens død har Eriks far haft svært ved at holde sig fra flasken, og han synes, det er pinligt, at Erik har forladt militæret til fordel for sygeplejeskolen. Over for andre er Erik altid omsorgsfuld og empatisk, men hans lyst til at hjælpe kommer ofte på kollisionskurs med hospitalets regler og normer.

Erik deler værelse med Bjørn. Og sammen med Peter, der også er elev på skolen, opstår der hurtigt et særligt venskab mellem de tre.

Sygeplejeskolen Anna

Anna Rosenfeld

(Molly Egelind)

Sygeplejeelev på prøve. Anna kommer fra en rig familie. Hun var forlovet, og livet var lagt ud foran hende. Men selvom hun er født med en guldske i munden, har hun behov for at vise sit værd. Hun begyndte derfor at drømme om et mere meningsfuldt liv, hvor hun kunne gøre en forskel. Hun er ambitiøs, begavet og har som den eneste elev en studentereksamen. Anna er gavmild og føler, at hun med sine privilegier skylder at give noget tilbage.

Hun bor på værelse med Susanne, og sammen med tredjeårssygeplejeeleven Lis får de tre et tæt venskab.

csm Bent Jens Joern Spottag 95b427bc6c

Bent Neergaard

(Jens Jørn Spottag)

Overlæge. Bent er den stolte overlæge på medicinsk afdeling. Han er hospitalets dygtigste læge og anerkendt for sin fremsynede forskning og høje faglighed. Bent har fokus på behandling og helbredelse fremfor pleje og uddannelse. Han er af den gamle skole og har en gammeldags indstilling til mænd og kvinders roller såvel i hjemmet som på hospitalet. Bent er derfor ikke glad for ideen om mandlige sygeplejersker.

Bent er gift med sygeplejersken Nina, som han helst så stoppede med at arbejde og i stedet blev hjemmegående.

Sygeplejeskolen Nina

Nina Neergaard

(Katrine Greis-Rosenthal)

Sygeplejerske. Nina er sygeplejerske på Fredenslund, forstanderindens nærmeste fortrolige og gift med overlægen Bent Neergaard. Hun er hjælpsom, hårdtarbejdende og professionel, hvorfor hun også har ansvaret for en stor del af undervisningen på sygeplejeskolen.

Det er normalt ildeset for overlægens kone at arbejde, men det tager Nina sig ikke af. Selvom hun er gift med Bent, ser hun sig ikke for fin til at udføre hårdt arbejde til langt ud på natten.

Sygeplejeskolen madsen

Ruth Madsen

(Anette Støvelbæk)

Afdelingssygeplejerske. Frøken Madsen er afdelingssygeplejerske med ansvar for oplæring af sygeplejeskolens elever. Hun er af den gamle skole – streng og dybt loyal overfor hospitalets regler og normer. Hun mener ikke, at det ligger i mænds natur at drage omsorg.

Hun er ugift og bor på hospitalet, hvor hun også går under øgenavnet ‘Heksen’. Hun lader intet gå sin næse forbi og noterer alt ned i sin lille sorte bog. Hun ser det blot som sin pligt at gøre det, der skal til for patienternes bedste. For frøken Madsen er patientpleje et kald, og den indstilling forventer hun også af sine elever.

Sygeplejeskolen margrethe

Margrethe Lund

(Benedikte Hansen)

Forstanderinde. Margrethe Lund er forstanderinde på sygeplejeskolen og oprindelig uddannet sygeplejerske. Hun er ophavskvinde til eksperimentet med mandlige sygeplejeelever, og hun vil gøre alt for, at forsøget bliver en succes. Under Anden Verdenskrig var Margrethe en del af modstandsbevægelsen og måtte gå under jorden med hjælp fra Eriks forældre.

Margrete har en stor menneskelig indsigt og ønsker, det skal gå eleverne godt. Hun kræver dog, at moralen er i top, og hun forventer, at eleverne er hårdtarbejdende og pligtopfyldende – ligesom hende selv.

csm Sygeplejeskolen susanne og bjoern 91198737e0

Susanne Møller

(Asta Kamma August)

Sygeplejeelev på prøve. Susanne er den ældste af en søskendeflok på otte. Hun er vokset op på en gård under trange kår, så Susanne er vant til at arbejde hårdt. Hun er nysgerrig på livet, loyal og lægger ofte øre til andres problemer.

En uddannelse som sygeplejerske er Susannes chance for ikke at ende som sin mor og leve et liv fyldt med blevask.

Bjørn Toft

(Jesper Groth)

Sygeplejeelev på prøve. Bjørn kommer fra en stærkt religiøs familie, og det præger hans tankegang og næstekærlighed. Før han blev sygeplejeelev, var Bjørn i gang med en uddannelse i diakonien, hvorfra han blev håndplukket til eksperimentet. Bjørn har en høj moral, men bliver udfordret af den pludselige adgang til det modsatte køn. Han drømmer om at bruge sin uddannelse til at komme til England.

Sygeplejeskolen peter

Peter Rømer

(Mikkel Hligart)

Sygeplejeelev på prøve. Peter kommer fra en akademisk familie. Han er nysgerrig og har en filosofisk, naturvidenskabelig tilgang til livet. Ligesom Bjørn blev Peter håndplukket til eksperimentet fra uddannelsen i diakonien. Peter har valgt sygeplejeuddannelsen i håb om hurtigt at gøre karriere som afdelingssygeplejerske i anæstesien eller kirurgien.

Peter bor på værelset ved siden af Erik og Bjørn, men han bliver hurtigt venner med sine to medstuderende.

Sygeplejeskolen ChristianFriis

Christian Friis

(Thue Ersted Rasmussen)

Førstereservelæge. Christian er førstereservelæge på Fredenslund. Han kommer fra en velhavende familie, hvor faren ejer en tyggegummifabrik. Christian ser meget op til overlæge Bent Neergaard, der fungerer som hans mentor. Ligesom Bent holder Christian fat i den konservative tidsånd og ser eksperimentet med mandlige sygeplejersker som en fejltagelse.

Sygeplejeskolen Lis

Lis Sommer

(Anna Stokholm)

Tredjeårssygeplejeelev. Lis er tredjeårselev og bor på sygeplejeskolen ved siden af Anna og Susanne. Hun er en dygtig og omsorgsfuld sygeplejerske. Lis er social og kender de små smutveje til at omgå skolens skrappe regler for fest og farver på værelserne. Lis er ligefrem, kvinde med stort K og ikke bange for at bruge lidt rød læbestift for at tage sig godt ud.

Sygeplejeskolen Else

Else Andersen

(Ulla Vejby)

Tredjeårssygeplejeelev. Else er tredjeårselev på sygeplejeskolen. For Else er sygeplejeuddannelsen en direkte vej til magtfulde mænd med orden i økonomien. Hun har aldrig fået noget foræret og er vant til, at vil man opnå noget, må man kæmpe for det. Hun drømmer om at blive gift og få børn med overlægen og er villig til at gøre, hvad som helst for at få ham.

Sygeplejeskolen prebenkristensen

Biroller

Hospitalsinspektør: Preben Kristensen

Børge Larsen, Eriks far: Mikael Birkkjær

Overlærer Nielsen: Peter Gantzler

Hr. Rosenfeld, Annas far: Morten Hauch-Fausbøll

Otto Koefoed, patient: Morten Hemmingsen

Frøken Knudsen, tyskertøs: Julie Christiansen

Hr. Foldberg-Hansen, patient: Flemming Enevold

Fru Foldberg-Hansen, pårørende: Susanne Storm

Her er persongalleriet i TV 2 Charlies nye danske serie – Sygeplejeskolen
Her er persongalleriet i TV 2 Charlies nye danske serie – Sygeplejeskolen
Kilde: TV 2 presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard