Her er filmpremiererne på Kanal 4 og Kanal 5 omkring jul og nytår
Jule- og nytårsdagene byder på en række store tv-premierer og filmmaraton på Kanal 4 og Kanal 5. Fra julefilm og familieeventyr til action, musical og dramakomedie er der rig mulighed for at finde noget at se i den sidste del af december og starten af januar.
Her er overblikket over de kommende filmoplevelser på flow-tv, hvis du altså kan leve med reklameafbrydelser.
Dear Santa

Lørdag d. 20. december kl. 21.00 på Kanal 5
En ordblind dreng sender sin ønskeseddel til julemanden, men en lille stavefejl gør, at listen havner hos Satan i stedet. Det får uventede konsekvenser, da Satan dukker op for at skabe kaos midt i julehøjtiden.
Amr. julefilm fra 2024.
Harry Potter-maraton
Fra torsdag d. 25. december kl. 20.55 på Kanal 5
Fra torsdag d. 25. december og resten af uge 52 samt uge 1 vises alle otte film i den ikoniske serie om Harry Potter.
Eng. eventyrfilm fra 2001–2011.
Wonka

Torsdag d. 1. januar kl. 21.00 på Kanal 5
”Wonka” fortæller den forunderlige historie om, hvordan verdens største opfinder, tryllekunstner og chokolademager blev til den elskede Willy Wonka.
Eng. eventyrfilm fra 2023.
Magic Mike’s Last Dance

Torsdag d. 1. januar kl. 20.00 på Kanal 4
‘Magic’ Mike Lane vender tilbage til scenen, da han efter en fejlslåen forretningsaftale må arbejde som bartender. Han håber, at det bliver en sidste omgang, da han rejser til London med en rig selskabskvinde, som giver ham et tilbud, han ikke kan afvise.
Amr. dramakomedie fra 2023.
Mean Girls (2024)

Torsdag d. 1. januar kl. 17.55 på Kanal 4
Den nye studerende Cady bydes velkommen i toppen af den sociale fødekæde af elitegruppen af populære piger kaldet “The Plastics”, styret af skolens manipulerende dronning Regina George, i Tina Feys nye twist på den moderne klassiker Mean Girls.
Amr. musicalkomedie fra 2024.
Mission: Impossible – Dead Reckoning
Onsdag d. 7. januar kl. 21.00 på Kanal 5
Mens tiden er ved at løbe fra dem, og fjenderne er overalt, kæmper Ethan Hunt og hans IMF-team for at forhindre en uregerlig kunstig intelligens i at overtage verden.
Amr. actionfilm fra 2023.



