Her er efterårets danske fodboldlandsholdskampe – Premiere på Nations League
Efter sommerens Fodbold VM venter der nye opgaver for det danske landshold. I september, oktober og november spilles der 6 landskampe. Det er blandt andet i det nye format Nations League, der er en helt ny turnering med fire EM-pladser på højkant.
Nations League består af fire lag/ligaer, der er delt op efter niveau afhængig af, hvordan man er seedet. De bedst seedede lande er placeret i liga A. Danmark er placeret i liga B. Holdene i hver liga er delt ud i en række grupper. Danmark er i gruppe med Irland og Wales. Hver af de 4 ligaer spiller om én billet til EM 2020. Gruppekampene i Nations League spilles inden EM-kvalifikationen. Herefter afvikles hele EM-kvalifikationen. I marts 2020 spilles så playoff-kampe i Nations League-regi mellem de landshold, der ikke har løst EM-billet gennem den normale kvalifikation. Og vinderne af de fire EM-pladser findes. Nations League vil til en vis grad erstatte venskabskampe.
LANDSHOLDETS KAMPE 2018
5. september: Slovakiet – Danmark (venskabskamp)
9. september: Danmark – Wales (Nations League)
13. oktober: Irland – Danmark (Nations League)
16. oktober: Danmark – Østrig (venskabskamp)
16. november: Wales – Danmark (Nations League)
19. november: Danmark – Irland (Nations League)
Alle Danmarks kampe vises live på Kanal 5. Se også vores artikel om Nations League her