Her er det næste fra Rasmus Bruun og Frederik Cilius – og det handler om et hul
To mænd og et hul. For dem med lang DR-hukommelse kan det måske klinge lidt som Poul og Nulle i hullet, den sære og elskede julekalender fra 1980. Men i 2025 er det Rasmus Bruun og Frederik Cilius, der står med skovlen – i hvert fald metaforisk – i DR’s nye serie Manden i Hullet – og syv andre myter du ikke kendte.
Formatet er både fladpandet og begavet, når Rasmus Bruun beslutter sig for at grave et stort og meget dybt hul. Med sig har han sin gode ven og selvudnævnte “hulekspert”, Frederik Cilius, som skal sikre, at hullet ikke blot har fysisk dybde, men også mytisk og kulturel resonans.
” En begavet og fladpandet fortælling om græske myter og om hvordan de dukker op de mest uventede steder.” lyder det i beskrivelsen.
Serien på 7 afsnit bliver tilgængelig på DRTV og sendes også på DR2 og premieredatoen er sat til 23. oktober.



