Her er de nye julefilm på Netflix i 2025
Netflix åbner julesæsonen allerede den 12. november med A Merry Little Ex-Mas, efterfulgt af Champagne Problems den 19. november og Jingle Bell Heist den 26. november. Du får i december også Alexandra Breckenridge (Virgin River) at se i My Secret Santa, hvor hun spiller overfor New Amsterdam-stjernen Ryan Eggold.
Alicia Silverstone, kendt fra Clueless og Reptile, vender tilbage på skærmen i den nye Netflix-julefilm A Merry Little Ex-Mas, der får premiere den 12. november. Filmen er instrueret af Steve Carr (Daddy Day Care) og skrevet af Holly Hester (The Royal Treatment).
I A Merry Little Ex-Mas spiller Silverstone rollen som Kate, en nyligt fraskilt kvinde, der ønsker at fejre én sidste perfekt familiejul, inden hun sælger sit hus. Men idyllen får et skår, da hendes eksmand Everett (Oliver Hudson) uventet dukker op – sammen med sin unge og succesrige nye kæreste. Julen udvikler sig hurtigt til et festligt rod fyldt med forviklinger og følelser.
Netflix byder snart på en ny romantisk komedie med Minka Kelly i hovedrollen. I Champagne Problems rejser Euphoria-stjernen til Frankrig som en ambitiøs forretningskvinde, der skal sikre opkøbet af et verdensberømt champagnebrand inden jul. Men hendes plan bliver hurtigt kompliceret, da hun forelsker sig i en charmerende parisisk mand — som viser sig at være søn af firmaets grundlægger.
Bag filmen
Filmen er skrevet og instrueret af Mark Steven Johnson, der tidligere har stået bag romantiske Netflix-hits som Love in the Villa og Love, Guaranteed.
Jingle Bell Heist er en romantiske komedie der udspiller sig i et julepyntet London. Filmen har Heart Eyes-stjernen Olivia Holt og Sex Education-skuespilleren Connor Swindells i hovedrollerne som to uheldige arbejdere, der beslutter sig for at røve et af byens mest eksklusive stormagasiner – på selveste juleaften.
Sophia Martin (Olivia Holt) er flyttet fra Philadelphia til London for at tage sig af sin mor, som kæmper med kræft. Hun arbejder på to deltidsjobs, men da hun opdager, at morens operation ikke dækkes af forsikringen, ser hun ingen anden udvej end at stjæle fra sin uforskammede chef, Maxwell Sterling (Peter Serafinowicz).
Planen går dog hurtigt galt, da hun bliver opdaget af Nick O’Connor (Connor Swindells) – en tidligere sikkerhedsekspert, nu telefonsælger, der kæmper for at forsørge sin datter efter en skilsmisse. I stedet for at afsløre hende foreslår han et partnerskab, og sammen planlægger de et dristigt julekup. Men mens gnisterne flyver mellem dem, opdager de, at de måske har fundet noget vigtigere end penge.
Filmen er instrueret af Michael Fimognari (To All the Boys: P.S. I Still Love You) og skrevet af Abby McDonald (Bridgerton) og Amy Reed (Diary of a Future President).
Selvom fans måske må undvære julehyggen i den kommende syvende sæson af Virgin River, kan de i stedet glæde sig til at se seriens hovedrolleindehaver Alexandra Breckenridge i en ny julefilm på Netflix.
Breckenridge spiller hovedrollen i My Secret Santa, der får premiere onsdag den 3. december på Netflix. I filmen spiller hun Taylor, en enlig mor, der beslutter sig for at klæde sig ud som mand for at få et job som julemands-efterligner på et luksus-skiresort. Situationen kompliceres, da hun forelsker sig i resortets manager, spillet af New Amsterdam-stjernen Ryan Eggold.
Filmen byder også på Tia Mowry, Madison MacIsaac og Diana Maria Riva i biroller, hvor MacIsaac spiller Taylors datter.
Det var egentligt ikke planen at serien skulle fortsætte, men når vi møder Johanne i sæson 3 er hun er et nyt sted i sit liv.
Johanne er nu 35 år. Der er gået flere måneder siden bruddet med Jonas. Hun har ingen kæreste, men holder sig travlt beskæftiget for at undgå at føle sig ensom. Hun hjælper sine søskende, tager sig af sin ensomme far og har påtaget sig en ny lederstilling på arbejdet. Da hun igen kaster sig ud i datinglivet, begynder hun at indse, at det ikke længere er helt, som det var før. Eller er det måske Johanne, der har forandret sig? Bruddet med Jonas var hårdt, og under overfladen lurer det store spørgsmål: Vil hun turde elske igen?








