Her er de medvirkende i LOL: Den der ler sidst Halloween 2025
Prime Video afslører i dag castet til Halloweenudgaven af LOL: Den der ler sidst, som får fire afsnit af det populære komedieformat. I denne særudgave er Anders Breinholt vært, når otte komikere og entertainere som noget helt nyt dyster i par og står over for den ultimative udfordring: at få hinanden til at grine uden selv at trække på smilebåndet.
LOL: Den der ler sidst Halloween får eksklusivt premiere på Prime Video i Danmark til Halloween, nemlig den 31. oktober 2025. Anders Breinholt styrer slagets gang, når deltagerne har frie tøjler til at få de andre til at grine – denne gang i par. Reglerne er simple: Hvis et holdmedlem griner to gange, er parret ude. Glæd dig til kostumer, kaos og knivskarp improvisation, når nogle af Danmarks sjoveste komikere og entertainere gør, hvad de kan for at overleve længst tid og til sidst stå tilbage som de eneste og dermed vindere.
Alle fire afsnit kan ses den 31. oktober 2025 på Prime Video.
LOL: Den der ler sidst Halloween 2025 – deltagere
Parrene i denne Halloween-special er:
Søs Egelind og Annika Aakjær

Rasmus Bjerg og Jesper Ole Feit Andersen

Jan Elhøj og Eva Jin

Mahamad Habane og Tobias Dybvad




