DRTV Nyt

Her er alle årets TV-julekalendere på DRTV i 2025

DR viderefører sin stærke tradition med tv-julekalendere, der samler både børn og voksne foran skærmen i december. 2025 er ingen undtagelse. Der er både gode gensyn med ældre julekalendere og mere nylige julekalender på plakaten hos DRTV. Mange kan du streame allerede fra 1. november

Theo & Den Magiske Talisman – på DR1 og DRTV

Årets julekalender er ‘Theo & Den Magiske Talisman’, som vises dagligt kl. 19.30 på DR1 og allerede fra kl. 6.00 samme dag på DRTV.

Theo går i 6. klasse, men han har ingen venner i skolen. Hans eneste og bedste ven i verden er morfaren Harald. Det er derfor overvældende for Theo, da morfaren lige inden jul falder om. Der er udsigt til, at Theo kan miste sin bedste ven, og det vil han for alt i verden ikke lade ske. Han rejser derfor ind i den magiske verden Thannanaya sammen med den nye pige fra klassen, Simone, for at få sin morfar tilbage. Og her starter rejsen for Theo & Den Magiske Talisman.

Troldetider – på Ramasjang og DRTV

For tusindvis af år siden herskede bjergtrolden og hans hær af stentrolde over verden. Legenden fortæller, at han blev stoppet af de fire folk: trolde, mennesker, feer og hekse. De skabte en hellig plads med en magisk ravsten, hvis kraft lagde bjergtrolden i evig søvn. Men hvis stenen forsvinder, brydes magien. Først vågner stentroldene, så troldkvinden Servilia – og til sidst bjergtrolden selv. Kaos vil igen hærge Jorden.

Da ravstenen pludselig forsvinder, er troldenes verden truet. Menneskepigen Saga og trolddrengen Ludvig bliver venner og drager ud for at finde stenen. Sammen begiver de sig ud på et magisk eventyr, hvor hele verdens fremtid står på spil.

‘Troldetider’ sendes klokken 17.00 på Ramasjang og kan ses hver morgen på DRTV fra klokken 6.00.

Et stort udvalg af DR-julekalendere

I år har DR gjort ekstra mange julekalendere tilgængelige for både børn og barnlige sjæle på DRTV. Alle er tilgængelige fra 1. november klokken 06.00 på DRTV.

  • Nissebanden
  • Nissebanden i Grønland
  • Bamses Julerejse
  • Ramajetternes jul
  • Absalons hemmelighed
  • Pagten
  • Tidsrejsen l
  • Tidsrejsen ll

Gode gensyn med ældre julekalendere

Arkivtjenesten Gensyn er også i julehumør, og her kan nostalgiske seere dykke ned i en lang række klassiske julekalendere fra DR fra tidligere år. Her er alle julekalendere også tilgængelige fra 1. november klokken 06.00.

  • Kender du Decembervej? (1967)
  • Torvet (1981)
  • Cirkus Julius (1988)
  • Den hemmelige tunnel (1997)
  • Eldorado for dyr & Kikkebakkeboligby (Kikkebakkeboligby er fra 1977, DR viser versionen fra 1985, hvor Eldorado for dyr er med).
  • Jullerup Færgeby (1974), hvor ‘Avisen’ sendes først. ‘Avisen’, også kendt som “Tryksen”, er en dansk tv-julekalender fra 1982. Den blev sendt før genudsendelsen af “Jullerup Færgeby”, men adskiller sig markant ved at være lavet med levende skuespillere i stedet for dukker. På Gensyn vises versionen fra 1990.
Kilde: DR presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard