HBOs serie med Nikolaj Coster-Waldau starter i aften
HBOs storslåede projekt Game of Thrones kan fra den 4. maj opleves på CANAL+. De amerikanske kritikere er mildest talt imponerede af iscenesættelsen af George R R Martins populærere bogserie.
CANAL+ viser alle tv-serier fra HBO først i Danmark, og efter lang ventetid er der nu snart premiere på Game of Thrones, der betragtes af mange som værende årets helt store tv-begivenhed. Der er ikke sparet på noget i den storslåede produktion af den dystre fortælling. Blandt hovedrolleindehaverne finder man Sean Bean, Peter Dinklage, Lena Headey og ikke mindst vores egen Nikolai Coster-Waldau. De amerikanske tv-anmeldere er imponerede af David Benioff og D B Weiss serie. “Lad dine øjne følge den visuelle fest, mens din hjerne bearbejder det intrigante plot. Der findes en magisk realisme i Game of Thrones”, skriver Entertainment Weekly. Televisionary hylder også serien og i særdeleshed Nikolaj Coster-Waldaus præstation, som kaledes ”superb”.
Variety skriver, at Game of Thrones ”excellerer på flere niveauer – med sin prægtige rollebesætning, indviklede plot, snu humor og voksende følelse af uundgåelig konflikt. Produktionen ser fantastisk ud og alt fra miljøer til kostumer minder om en storfilms”. The Hollywood Reporter konstaterer, at serien byder på “krig, ære, stolthed, lyst, magt og selv humor – læg dertil et stærkt manus, fantastiske skuespillere og imponerende visuelle effekter”.
Game of Thrones har dansk tv-premiere den 4. maj 20.00 på CANAL+ Series og CANAL+ Film HD
[vsw id=”XfAE3hIaPm4″ source=”youtube” width=”425″ height=”344″ autoplay=”no”]