HBO Nordic sikrer sig The Bastard Executioner
Kurt Sutters episke middelalderserie får eksklusiv premiere på HBO Nordic 18. november.
HBO Nordic har sikret sig rettighederne til Kurt Sutters (Sons of Anarchy) middelalderserie, der består af 10 episoder. The Bastard Executioner får premiere 18. november.
The Bastard Executioner er et episk drama, der fortæller historien om Wilkin Brattle (Lee Jones), som er kriger i 1300-tallets nordlige Wales. Hans liv forandres for altid, da en mystisk budbringer trygler ham om at ændre sin identitet og leve som bøddel. I en tid med oprør og politisk kaos må Wilkin Brattle skjule sin sande identitet samt forholde sig til sin mystiske skæbne.
Wilkin Brattle lader sig kontrollere af den mystiske, alvidende healer Annora (Katey Sagal), mens han manipuleres af Milus Corbett (Stephen Moyer), der er en bedragerisk kammerherre med store politiske ambitioner drevet af stærke følelser for baronesse Lady Love Ventris (Flora Spencer-Longhurst). Wilkin Brattle kæmper med at navigere mellem politiske, følelsesmæssige og overnaturlige faldgruber i forsøget på at forstå formålet med livet.
Serien er skabt og skrevet af Kurt Sutter (Sons of Anarchy), og han er executive producer sammen med Brian Grazer, Francie Calfo og Paris Barclay. Rollelisten prydes af Lee Jones, Stephen Moyer, Katey Sagal, Flora Spencer-Longhurst, Sam Spruell, Sarah Sweeney, Danny Sapani, Kurt Sutter, Darren Evans, Timothy V. Murphy, Sarah White, Ethan Griffiths og Elen Rhys.
The Bastard Executioner er produceret af FX Productions i samarbejde med 20th Century Fox Television, og den distribueres af 20th Century Fox Television Distribution.
The Bastard Executioner får premiere 18. november.