Streamingnyt

HBO Nordic klar mere mere flere originale produktioner fra HBO Europe

hbo nordicSom et resultat af sammenlægningen af HBOs europæiske organisationer kan HBO Nordic nu tilbyde flere originale produktioner fra HBO Europe.

De europæiske serier bliver tilgængelige på tjenesten i marts, og blandt disse finder man blandt andet en hårdkogt rumænsk gangsterserie samt den henholdsvis polske og tjekkiske version af NRKs norske succes-serie Mammon, . Seriene er produceret af DRG i samarbejde med HBO Europe.

“Vi er meget glade for at kunne tilbyde flere nordiske og europæiske produktioner på vores tjeneste”, siger Line Mykland, COO i HBO Nordic. “Dette er blot startskuddet, og vi ser i det hele taget meget frem til at kunne tilbyde vores abonnenter flere lokale produktioner i fremtiden”.

Alle nedenstående titler har tidligere været vist på HBO Europe, og samtlige afsnit af de tre seriers første sæson bliver tilgængelige på HBO Nordic fra den 31. marts.

 


Image UMBRE
31. mars (8×60 min)Baseret på den australske dramaserie Small Time Gangster er Umbre en hårdkogt gangsterserie med elementer af sort humor. Relu lever et dobbeltliv. På den ene side er han en helt almindelig familiefar med kone, to børn og et job som taxachauffør. Men hvad familien ikke ved er, at han i det skjulte arbejder som indkræver for Capitanu, en lokal mafiaboss. Det har hidtil gået fint med at holde det kriminelle liv skjult for familien, men da han ved en ulykke dræber en person, begynder facaden langsomt at krakkelere.

Image MAMON
31. marts (6×60 min)Denne tjekkiske dramaserie er baseret på NRKs norske dramaserie Mammon. Historien udspiller sig i et moderne Tjekkiet, med handlingstråde, der går helt tilbage til  1990’erne. Tjekkiet var i 90’erne præget af korruption og privatisering af offentlige selskaber. Hovedpersonen (Matej Hádek) i Mamon er en journalist, der arbejder med en afslørende sag om en statslig organisation. Under researcharbejdet støder journalisten dog på afslørende detaljer om sin egen bror, der muligvis er involveret  i en massiv skandale.

Image PAKT
31. marts (6×60 min)Polsk produktion baseret på NRKs Mammon. Piotr, (Marcin Dorocinski), er en prisbelønnet journalist som netop har høstet stor succes med en række afsløringer i publikationen “Kurier”, Han kommer på sporet af en stor finansskandale, som senere viser sig at få store konsekvenser for Piotr. Sagen er mere kompliceret end han i sin vildeste fantasi har kunne forestille sig og involverer et stort antal højtstående politikere og forretningsmænd.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard