HBO Max Nyt

HBO forlænger både House of the Dragon og A Knight of the Seven Kingdoms

HBO-serierne A Knight of the Seven Kingdoms og House of the Dragon fra Game of Thrones-universet forlænges.

Game of Thrones-universet fortsætter sin stærke tilstedeværelse hos HBO. Ikke nok med at House of the Dragon er på vej med sin tredje sæson til næste år – HBO bekræfter nu også, at serien får en fjerde sæson. Samtidig bliver den kommende serie A Knight of the Seven Kingdoms fornyet for en anden sæson, allerede før første sæson overhovedet har haft premiere.

House of the Dragon: Sæson 3 i 2026 – og sæson 4 på vej i 2028

Den tredje sæson af HBO’s populære dramaserie House of the Dragon får premiere i sommeren 2026. Serien, der er baseret på George R.R. Martins Fire & Blood, udforsker Targaryen-dynastiets historie 200 år før begivenhederne i Game of Thrones. Forud for sæsonpremieren har HBO nu løftet sløret for, at der også kommer en fjerde sæson, som efter planen lander i 2028.

Castet i sæson 3 består blandt andre af Matt Smith, Emma D’Arcy, Olivia Cooke, Steve Toussaint, Rhys Ifans, Fabien Frankel og Ewan Mitchell. Serien er skabt af Ryan Condal og George R.R. Martin, der begge fungerer som executive producers.

A Knight of the Seven Kingdoms: Fornyet før premiere

HBO udvider også universet med A Knight of the Seven Kingdoms, der får premiere 19. januar 2026 på HBO Max. Serien er baseret på Martins fortællinger om den unge ridder Ser Duncan the Tall og hans væbner Egg – en historie, der udspiller sig et århundrede før Game of Thrones, i en tid hvor Targaryen-slægten stadig regerer Westeros.

Allerede nu er det bekræftet, at serien får en sæson 2, selvom første sæson endnu ikke er blevet vist. Første sæson består af seks afsnit på 30 minutter.

I hovedrollerne ses Peter Claffey som Ser Duncan ”Dunk” the Tall og Dexter Sol Ansell som Egg. De får selskab af blandt andre Daniel Ings, Bertie Carvel, Sam Spruell, Shaun Thomas, Finn Bennett og mange flere. Serien er skabt af George R.R. Martin og Ira Parker, som også fungerer som showrunner og executive producer. Owen Harris og Sarah Adina Smith instruerer.

HBO: “Fan-favoritter de næste tre år”

Francesca Orsi, Executive Vice President for HBO Drama Series and Films, understreger HBO’s ambition om at fortsætte udbygningen af det populære univers:

“Vi er begejstrede for at kunne levere nye sæsoner af disse to serier de næste tre år til de mange fans af Game of Thrones-universet. Sammen viser House of the Dragon og A Knight of the Seven Kingdoms, hvor omfattende og rigt George R. R. Martins univers fortsat er.”

Orsi tilføjer, at hun forventer stor begejstring for historien om Dunk og Egg i januar, og lover episke slag, når House of the Dragon vender tilbage til sommeren 2026.

Kilde: Warner Bros Discovery presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard