Harman Kardon fortsætter med at udbygge Citation serien – Oasis modellen er perfekt til natbordet
Højtalerserien Citation fra Harman Kardon fortsætter med at udvide repertoiret af stilrene højtalere med eminent lydkvalitet, den nyeste teknologi og sofistikeret skandinavisk design.
Den nyeste tilføjelse til serien er Harman Kardon Citation Oasis, der har indbygget vækkeur, trådløs telefonoplader, radio og musikstreaming.
Det moderne og diskrete design gør, at Harman Kardon Citation Oasis passer ind i ethvert stilrent hjem og soveværelse. Højtaleren har også indbygget stemmestyring, så når dagen lakker mod enden, kan du blot sige ”Hey Google” og sætte en personlig alarm til morgenen efter, hvor du selv kan vælge, om du vil vækkes af en podcast, en musikartist eller til stemmen af din yndlings radiovært.
Højtaleren er med sin indbyggede DAB og DAB+ radiofunktion og det elegante, men holdbare, tekstildesign fra danske Kvadrat også ideel til stuen, kontoret eller køkkenet.
Med ’Hey Google’ stemmestyring og indbygget radio får du dugfriske nyheder, mens den trådløse opladningsplade oplader enhver Qi-aktiveret telefon uden besvær, så du endda slipper for at se på irriterende kabler.
Harman Kardon Citation Oasis kan parres med andre Citation højtalere for at fuldende multirum lydoplevelsen. Og med indbygget Chromecast™ og AirPlay kan du nyde hele 300 forskellige musikstreamingtjenester. Den ubesværede stemmestyring gør altså Citation Oasis til den perfekte tilføjelse til ethvert elegant og moderne hjem.
Radiomæssigt skal Citation Oasis, som den kan ses på tilslutningerne på bagsiden forbindes med en DAB antenne via Coax.
Pris og tilgængelighed
Harman Kardon Citation Oasis fås i 2 farver og vil blive tilgængelig på www.harmankardon.dk senere i juli måned til en vejledende pris på 1.699 DKK. Harman Kardon Citation Oasis er på lager allerede nu hos flere forhandlere – tjek Pricerunner her