Hannibal med Mads Mikkelsen satte seerrekord på Kanal 5
Over en kvart million danskere valgte i går at sætte sig til rette foran Kanal 5 for at se premiereafsnittet på den nye store tv-serie ”Hannibal” med Mads Mikkelsen i hovedrollen. Det er seerrekord til en premiere på en udenlandsk serie på Kanal 5. Den hidtidige rekord tilhørte ”The Killing” den amerikanske remake af ”Forbrydelsen”, der fik 215.000 seere til premiereafsnittet. Denne rekord blev altså slået i går, da Hannibal trak hele 260.000 til premiereafsnittet på Kanal 5.
”Vi glæder os over, at serien er kommet så godt fra start og krydser fingre for, at den vil vise samme gode takter i Danmark, som den har gjort i USA. I torsdags viste NBC afsnit 2 og helt exceptionelt holdt afsnittet samme niveau som premiereafsnittet med 4,3 millioner seere, fortæller Peter Rosberg, Programdirektør SBS TV.
Næste afsnit af ”Hannibal” kan opleves på Kanal 5 på søndag kl. 21.00. Gik man glip af premiereafsnittet kan det ses i aften kl. 22.00 på Kanal 5.
Det skal blive interessant at se om serien kan holde på seerne, det var ikke tilfældet for serien The Killing.
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link