Nu hæves bitraten hos YouSee
YouSee har tidligere lovet det, men nu skulle den være god nok, bitraten på de mest populære tv-kanaler bliver forhøjet i forbindelse med årets kanalomlægninger rundt om i landet, der starter her ultimo januar og løber frem til engang i marts de sidste steder.
Bitraten angiver hvor meget data der udsendes. En højere bitrate betyder at signalet bliver mindre komprimeret og dermed bevares flere detaljer.
Ifølge Flatpanels.dk’s oplysninger fra YouSee, så bliver der tale om bitrate forhøjelse på 26 kanaler. Nyheden kommer samtidigt med at YouSee bekræfter at de får alle DR kanaler i HD opløsning.
Kanalomlægningerne skulle i øvrigt fikse et andet langvarigt YouSee problem, nemlig at mini billede mangler på visse TV ved EPG visning.
Kilde: Flatpanels.dk