Streamingnyt

Grønt lys til ny streamingtjeneste – SkyShowtime har nu alle regulatoriske godkendelser

Comcast Corporation og ViacomCBS Inc., melder at SkyShowtime, deres nye streaming joint venture, nu har fået fuld myndighedsgodkendelse. De planlægger at lancere på flere end 20 europæiske markeder med 90 millioner husstande senere i år.

‘SkyShowtime’ vil tilbyde premium og originalt indhold fra Sky, NBCUniversal, Universal Pictures, Peacock, Paramount+, SHOWTIME, Paramount Pictures og Nickelodeon. Således erstatter den Paramount+ i Danmark

SkyShowtime CEO Monty Sarhan siger: “Vi er glade for, at SkyShowtime har modtaget alle regulatoriske godkendelser. Og vi er glade for at kunne bringe denne nye, unikke og overbevisende underholdningstjeneste – med en bred vifte af noget af verdens førende indhold – ud til millioner af forbrugere på tværs af disse markeder.”

Tidligere i år blev Sarhan udnævnt til CEO for SkyShowtime. Med erfaring fra både Comcast og ViacomCBS tilbragte Sarhan også over et årti på abonnements-tv-tjenesten EPIX. Som EVP og General Manager for EPIX sikrede han fuld national distribution med MVPD’er og lancerede EPIX’ direkte forbrugerservice, hvilket førte virksomheden gennem en periode med den hurtigste omsætningsvækst og mere end fordoblede antallet af abonnenter.

SkyShowtime vil blive tilgængelig på følgende markeder: Albanien, Andorra, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Ungarn, Kosovo, Montenegro, Holland, Nordmakedonien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Sverige.

SkyShowtimes store udbud vil spænde over 10.000 timers indhold på tværs af alle genrer og publikumskategorier, inklusive scriptede dramaserier, børn og familie-indhold, franchises, premierefilm, lokale programmer, dokumentarer og faktaindhold og mere.

Yderligere detaljer om SkyShowtime, inklusive priser, vil blive annonceret på et senere tidspunkt, oplyses der i pressemeddelelsen.

Sådan ser planerne ud for SkyShowTime. Paramount+ fortsætter i de lande hvor Sky er tilstede i forvejen.

skyshowtime paramount lande

Kilde: Pressemeddelelse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard