Godt Nytår 2026 fra DIGITALT.TV
Et travlt 2025 er ved at være slut, og DIGITALT.TV vil gerne takke vores læsere for året, der gik.
Det er blevet til over 1.000 nyhedsartikler i året, der gik, heriblandt naturligvis vores populære månedsguides, som i løbet af 2025 også blev udvidet med ugeguides. Blandt nye tiltag kan også nævnes vores TV-Guide, der blander TV og Streaming samt vores nye streaming søgemaskine.
Der er udgivet omtaler af over 2.300 tv- og streamingtitler i løbet af 2025 mange med premieredato, trailere med videre på det nye indhold der kom og er på vej.
Det læste rigtig mange om i 2025
Selvom flere og flere ikke længere har tv-pakker, var vores YouSee TV Pakke 2026-guide blandt årets mest læste artikler. Også vores guides til pokalfodboldfinalerne i Danmark og Spanien trak mange læsere, da disse blev vist på kanaler, som ikke alle lige havde styr på.
Hvad med 2026?
2026 ser også ud til at blive et spændende år i tv- og streamingverdenen. Bliver det Netflix, der overtager HBO Max, og sker der mon andre markante ændringer i streaminglandskabet?
DIGITALT.TV er klar til at fortsætte med at forsyne jer med nyheder og de bedste guides til tv, streaming og sport – også i 2026.
Godt Nytår!



