TV-Nyt

Go’ aften LIVE – Stærkeste start på året siden 2012

TV 2’s aftenmagasin program ’Go’ aften LIVE’ fået den stærkeste start på året hos seerne siden 2012. Programmet klokken 18.25 har i år en seerandel på mere end 27 procent – en markant stigning i forhold til seerandelen på 20-23 procent, som var niveauet på samme tidspunkt af årene 2015-2020.

Også udsendelsen klokken 17.20 har i år sin højeste seerandel nogensinde på 26,5 procent. Også denne udsendelse har i årene fra 2017, hvor den blev et fast tilbud til seerne, til 2020 haft seerandele på mellem 20 og 23 procent.

Dermed ser det ud til, at TV 2 så rigtigt, da de for 2½ år siden besluttede at give ’Go’ aften LIVE’ en skærpet journalistisk retning og skifte ud på holdet af værter og tilrettelæggere.

– Seerne kvitterer, og vores seertal til især 18.25-udsendelsen er meget høje og har jævnligt pladser på ugens top 20-hitliste. Inden for det sidste år har vi desuden set, at ’Go’’-magasinerne også trækker rigtigt meget sening på TV 2 PLAY, siger TV 2-redaktør på ’Go’ aften LIVE’, Henriette Ladegaard-Pedersen.

Også vækst på sociale platforme
Også på de sociale platforme – Instagram og Facebook – oplever ’Go’ aften LIVE’ vækst og har nu 458.000 følgere på de to platforme tilsammen. Siden ’Go’ aften Danmark’ blev til ’Go’ aften LIVE’ i august 2019, har programmet samlet set fået 146.000 flere følgere på de to platforme.

I samme periode har indholdet fra ’Go’ morgen Danmark’ og ’Go’ aften LIVE’ haft 1.430.000.000 eksponeringer på sociale medier, og programmerne har haft 314 millioner videovisninger i samme periode.

Hver måned når ’Go’’-redaktionen ud til mere end 2,5 millioner brugere via Facebook og 1,3 millioner brugere via Instagram. Dagligt når ’Go’’-magasinerne ud til mere end 500.000 personer med sit indhold – på Facebook alene svinger antallet mellem 400.000 og 1.000.000 på de gode dage.

Kilde: TV 2

SkyShowtime50procent

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard