Jeg savner en god, simpel (og billig) antenneløsning.
Husets 3 TV-apparater skal så vidt muligt forsynes med DVB-T signal (free-to-air), uden at øjnene generes af synlige stueantenner. Udendørs antenne er ikke en mulighed.
Er der nogen der kan foreslå en god løsning?
De 3 stk. TV er selvfølgelig placeret rundt omkring i huset, de er dog alle placeret ved tomrørs dåser der leder ud til vores teknikrum, så en central antenne i teknikrummet vil være en mulighed.
Det ene TV har indbygget MPEG 4 modtager.
Det andet har indbygget MPEG 2 modtager. Vi kan leve med kun at se MPEG 2 kanaler på dette.
Til det tredje, som kun har analog modtager, har vi i forvejen en MPEG 4 settop boks.
På et tidspunkt inden for et par år må vi nok bide i det sure æble og smide penge efter f.eks. YouSee, så investeringen nu og her skal helst være begrænset.