Indlæg om piratsider, piratudstyr og lignende er ikke tilladt. Reklame/salgs indlæg er ikke tilladt.
Hej alle sammen
Jeg har brug for lidt gode råd, i det jeg er på udkig efter mulige afløsere til min dvd-optager med harddisk og Selector-digitalboks til Yousee kabel-tv. De er desværre begge præget af alder. Dvd-optagerens antennestik er gået i stykker, så jeg nu er nød til at optage via scart-stik fra Selectoren. Den har det imidlertid med at presse 16:9-signaler sammen til 4:3 på de fleste kanaler. HD er den heller ikke forberedt på. Fjernsynet er derimod HD-ready og fungerer fint.
Jeg optager normalt med forprogrammering, så optagelserne kan ses senere på mere bekvemme tidspunkter. Nogle gange sletter jeg bagefter, men en betydelig del bliver kopieret over på dvd. Til det er en dvd-optager med harddisk ideel, men da de vist ikke rigtig produceres, længere kniber det med en direkte afløser.
Der findes så flere blu-ray-afspillere (sådan en vil jeg under alle omstændigheder også gerne have) og digitalbokse med harddisk. De kan selvfølgelig ikke brænde dvd'er selv, men findes der nogle, hvor tv-optagelserne kan kopieres over på et usb-stik eller måske via trådløst netværk for at kunne redigeres på computer senere? Via Selector får jeg i øjeblikket foruden de almindelige kanaler fire ekstra betalingskanaler, men de kan ofres om nødvendigt.
At lade computeren optage ved jeg ikke rigtig med. Dels er der en dør i vejen, så antennekablet kan ikke umiddelbart forbindes direkte med computeren. Og dels har jeg for vane at slukke den, når jeg går i seng, og når jeg ikke er hjemme.