Hej, ny her på forumet.
Jeg har læst lidt med og kan se der før er blevet spurgt ind til dette, men prøver med et nyt indlæg da jeg ikke helt forstår det.
Mit setup lige nu er at jeg har KabelTV fra Yousee, som via antennekabel er forbundet til mit Sony SmartTV. Der er indbygget PVR i TV’et, så jeg kan optage direkte ned på en ekstern harddisk MEN, som så mange andre spørger ind til, så er optagelserne låst den den enhed og TV. Jeg kunne rigtig godt tænke mig et setup hvor jeg kunne optage TV som jeg så kan afspille ugeneret på min computer eller mit andet TV.
Jeg har så læst lidt om HDCP og kan næsten regne ud at det er det der er problemet. Kan så yderligere læse at man kan bryde denne HDCP kryptering på forskellige måder, men det er f.eks. via HDMI splitters, og jeg kører jo ikke HDMI, men antenne-kabel direkte i fjernsyn.
Er jeg nødt til at investere i en af de dyre harddiskoptagere der kan optage ukrypteret, og vil det så være tilstrækkeligt blot at koble en sådan til TV’et? Findes der ikke alternativer, evt. små enheder som kan sættes mellem antenne-kablet og fjernsynet som f.eks. kan bryde HDCP beskyttelsen.
Jeg er en novice på dette område så hvis spørgsmålene er dumme eller ikke giver mening må I bære over med mig.
Tak,
Alex