Indlæg om piratsider, piratudstyr og lignende er ikke tilladt. Reklame/salgs indlæg er ikke tilladt.
Et israelsk firma ved navn Novelsat har testet en optimering af DVB-S2 standarden som skulle forbedre udnyttelse af frekvenser med gennemsnitlig 28 % i forhold til den nuværende DVB-S2.
Spis salt til – det synes helt overvejende at man forsøger at gøre de beskyttelssesbånd, der er mellem de enkelte transponders, mindre, og derved kan man få lidt mere frekvensbånd at sende i.
Der er meget marketing i dette og firmaet er ikke villig til at give en fuld beskrivelse af teknikken. Den anslåede 28 % forøgede kapacitet, synes at være et gennemsnit ved overgang fra DVB-S og fra DVB-S2.
For DVB-S2 anføre firmaet selv ( http://www.novelsat.com/?p=349 ) en 20% forbedring ved en 15% reduktion i størrelsen af beskyttelsbåndene.
Dette stiller naturligvis krav til at alt modtageudstyr har gode filtre der kan fjerne nabofrekvenserne, som nu er tættere på hinanden. Der er også et hensyn til senderne i de eksisterende satelliter, hvor der altid har været mest fokus på at udnytte strømmen effektivt.
Det modsvarer lidt vore FM radiofrekvenser, hvor to kanaler i samme område altid er placeret med ret god (og unødig stor) frekvensafstand, fordi mange billige FM modtagere har dårlige filtre. Det er ikke FM, der er dårligt. Men man har i frekvensplanlægningen valgt, at også helt ringe FM modtagere skal kunne arbejde uden støj fra nabokanaler.
I den nye DVB-C2 kabelstandard har man fx helt afskaffet UHF kanalerne og dermed er beskyttelsbåndet overflødigt. Her kan man sende i et sammenhængende op til 450* MHz frekvensbånd. Dette er muligt fordi alt (download) sendes fra en sender, og inde i den kan alle frekvenser holdes helt 'synkrone' .
Lars
* I praksis forventes DVB-C2 i langt tid fremover at blive sendt i 32 evt. 64 MHz frekvensbånd bla af hensyn til de plads til og placering af de analoge kanaler og af DVB-C kanalerne.