Indlæg om piratsider, piratudstyr og lignende er ikke tilladt. Reklame/salgs indlæg er ikke tilladt.
Jeg oplevede her til aften noget pudsigt. Receiveren var blevet sat til at optage en tysk film. Desværre trak en tordenbyge forbi, som på et tidspunkt var så tæt på, at jeg fandt det tilrådeligt at slukke TV’et og trække antennekablerne ud – undtagen det fra parabolen til Digiality’en.
Da filmen var færdigoptaget og tordenen drevet over, besluttede jeg at se filmen. Men kort inde i handlingen begyndte billedet at “fryse” (det var vist der, hvor det regnede mest). Billedet hakkede hele tiden, men lyden var god nok, så jeg kunne godt følge med, og sådan kørte det i 10-15 min. – Jeg håbede naturligvis, at afspilningen ville blive normal igen, men det sket ikke uden videre. Så fik jeg den ide at spole hurtigt frem – hastighed x 20 – og derefter hurtigt tilbage til startstedet. Nu var afspilningen helt i orden igen. Det samme gentog sig desværre ca 20 min. senere, med hakkende billeder, men med normal lyd. Jeg gentog proceduren med at spole hurtigt frem og derefter hurtigt tilbage igen. Det virkede også denne gang. Og nu kunne resten af filmen ses uden flere forstyrrelser.
Hvad skyldes fænomenet, og hvorfor kunne jeg se den optagede film på normal vis efter at have brugt high speed frem og tilbage?
Er der på grund af tordenvejret sket noget med harddisken, som jeg først opdager senere – Jeg vil jo ikke optage noget, hvis hakkeriet gentager sig ved næste optagelse, tordenvejr eller ej.
Det er ganske normalt at der ved signaludfald kan forekomme udfald, og det er også normalt at der skal lidt spoling til for at synkroniserer billede og lyd igen når boksen ikke modtager data i den rigtige rækkefølge.
Så der er nok ikke sket din boks noget. Men er der tordenvejr lige i nærheden, er det naturligvis altid en god idé at slukke.
admin sagde:
Det er ganske normalt at der ved signaludfald kan forekomme udfald, og det er også normalt at der skal lidt spoling til for at synkroniserer billede og lyd igen når boksen ikke modtager data i den rigtige rækkefølge.
Så der er nok ikke sket din boks noget. Men er der tordenvejr lige i nærheden, er det naturligvis altid en god idé at slukke.
og trække ALLE stik ud af apperaterne 230v+antenner/lnb mv ,samme gælder for pc+adsl forbindelser
Tak for svarene.
Jeg kender jo godt til de nævnte symptomer ved svigtende signal, men jeg vidste ikke, at man ved hurtigspoling kunne få normalt billede og lyd igen på en “hakkende” film optaget i dårligt vejr.
Jeg vil følge rådet og hive alle stik ud i tordenvejr.