Formel 1 på vej til Apple?
Apple har set sig lune på de globale Formel 1 streamingrettigheder. Det melder branchemagasinet Business F1 Magazine.
Rettighederne til Formel 1 er aktuelt solgt til en række forskellige rundt omkring i verden, men ligesom med Major League Soccer, så er det Apple’s ambition at sikre sig de globale rettigheder. Der er nævnt et beløb på 2 milliarder dollars (14,1 mia. kroner) om året for rettighederne der, efterhånden som eksisterende aftaler udløber, kunne være 100% hos Apple indenfor 5 år.
Aktuelt så sælger Formel 1 selv streaming adgang til løbsserien via F1 TV Pro, men det kan formentlig så blive Apple, der kommer til at tilbyde den dækning, hvis aftalen bliver til noget. Apple skulle efter sigende gå efter en aftale på syv år.
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link