Første kalenderuge uden YouSee – Discovery Networks seertid nede på 4,2%
Discovery Networks kan også i uge 2 se alvoren i, at man ikke længere er inde hos den største danske tv-udbyder YouSee. Det viser de friske tal fra Kantar Gallup Seer-Undersøgelsen.
I en uge, hvor man faktisk havde både engelsk og spansk fodbold på programmet på sine kanaler, så endte Discovery Networks på en seertids andel på 4,2%. Dermed fortsætter trenden altså med omtrent en halvering i forhold til før Discovery kanalerne forsvandt fra YouSee.
Ugens mest sete program på Discovery Networks kanaler blev Carabao Cup kampen på 6’eren mellem Manchester United og Manchester City. Manchesterderbyet havde 45.000 seere. I uge 2 af 2019, havde Premier League kampen Tottenham – Manchester United 182.000 seere på 6’eren.