Film på vej på Netflix – Se oversigten her
🎥 Er du på jagt efter de nyeste og kommende film på Netflix?
Som Netflix-abonnent kan det være en udfordring at holde styr på alle de nye film, der løbende får premiere på streamingtjenesten.
Her på DIGITALT.TV finder du normalt vores månedlige Netflix-guide, men her får du et mere tidløst overblik. I denne guide samler vi både kommende Netflix-film med fast premieredato og film, der er på vej uden bekræftet dato – så du nemt kan se, hvilke spændende titler der snart lander på Netflix, og hvad du kan glæde dig til længere ude i fremtiden.
Film der snart har premierer på Netflix
Disse film premierer på Netflix har de sat premieredato på. Oftest er de enten bestilt, færdigoptaget eller i post produktion.
Matt Damon, Ben Affleck, Steven Yeun, Teyana Taylor og Catalina Sandino Moreno er med i den kommende Netflix film The Rip. Filmen får global premiere på Netflix den 16. januar 2026.
The Rip – det handler den om
Da et hold Miami-betjente opdager millioner af kontanter i en forladt lagerbygning, begynder deres tillid at vakle, og der bliver sat spørgsmålstegn ved alt, inklusiv hvem de kan stole på.
Filmen udspiller sig ude på landet det i vestlige Massachusetts i løbet af sommeren 1991. Vi følger den 11-årige Lacy, som tilbringer tiden hjemme, fascineret af sin egen fantasi og opmærksomheden fra hendes mor Janet. I løbet at sommeren træder tre besøgende ind i deres sfære, og alle er fortryllet af Janets fængslende natur
Garfield, den verdensberømte, mandagshadende, lasagne-elskende indekat, er ved at have et vildt udendørs eventyr! Efter et uventet gensyn med sin for længst forsvundne far – den sarte gadekat Vic – tvinges Garfield og hans hundeven Odie fra deres perfekt forkælede liv til at slutte sig til Vic i et hylende morsomt røveri.
En elitetræning for Army Rangers tager en fatal drejning i sci-fi actionthrilleren War Machine, der får premiere på Netflix i marts 2026.
Hvad handler War Machine om?
Under den afsluttende fase af udvælgelsen til U.S. Army Rangers deltager et eliteteam i, hvad der burde være en rutinemæssig træningsøvelse. Men øvelsen udvikler sig pludselig til en kamp for overlevelse, da holdet konfronteres med en uforudsigelig og ekstrem trussel.
Mere afsløres ikke på nuværende tidspunkt, men udgangspunktet peger på en intens fortælling, hvor militær realisme møder science fiction, og hvor træningens grænser bliver overskredet med fatale konsekvenser.
Netflix har offentliggjort premieredatoen og første teaser-materiale til den kommende film Peaky Blinders: The Immortal Man. Filmen får global premiere den 20. marts 2026 og markerer et episk gensyn med Tommy Shelby.
Cillian Murphy vender tilbage i rollen som Tommy Shelby. Filmen er instrueret af Tom Harper og skrevet af Steven Knight.
Hvad handler Peaky Blinders: The Immortal Man om?
Birmingham, 1940. Midt i kaosset under 2. verdenskrig bliver Tommy Shelby tvunget ud af sit selvvalgte eksil. Med både familien og nationen på spil må han konfrontere sine indre dæmoner og tage stilling til, om han vil bære sin arv videre – eller brænde den ned.
Det bliver et opgør, som kan ændre alt.
Netflix og BBC har tidligere annonceret, at der også er en ny serie på vej, som fortsætter historien om den berygtede Shelby-familie i forlængelse af den nye film. Serien får 12 afsnit fordelt over to sæsoner og vil fokusere på en ny generation af Shelbys.
Film der er på vej til at premierer på Netflix
Ladies First er en kommende komedie på Netflix med Rosamund Pike og Sacha Baron Cohen i hovedrollerne. Filmen er en romantisk komedie og en engelsk adaptation af Eleonore Pourriats Je Ne Suis Pas Un Homme Facile. Historien byder på masser af humor og en anderledes fortælling, hvor Cohen spiller en kvindebedårer, der pludselig befinder sig i en parallelverden domineret af kvinder.
Bag filmen står Liza Chasin, og den er instrueret af Thea Sharrock.
Netflix har også annonceret følgende tilføjelser til castet:
- Richard E. Grant (Netflix’s Persuasion, Can You Ever Forgive Me?, Gosford Park)
- Emily Mortimer (Paddington in Peru, Netflix’s Spectral)
- Charles Dance (Netflix’s Frankenstein (2025), Netflix’s The Sandman, Game of Thrones)
- Fiona Shaw (Netflix’s Enola Holmes, Killing Eve, True Detective)
- Tom Davis (Paddington 2, Wonka)
- Weruche Opia (Genius: MLK/X, I May Destroy You)
Ladies First – Det handler den om
I Ladies First følger vi en mand, der har brugt det meste af sit liv på at forføre kvinder med sin charme. En dag vågner han op i en verden, hvor kvinder har overtaget magten – en verden, der ikke længere bøjer sig for hans tidligere tricks. Situationen bliver endnu mere udfordrende, da han møder en stærk og selvsikker kvindelig modpart, som for alvor udfordrer hans livssyn.
Filmen udforsker med humor, hvordan kønsroller og magtbalancer vendes på hovedet, når kvinderne har styringen.
Manuskriptet er skrevet af Katie Silberman (Booksmart), Natalie Krinsky (The Broken Hearts Gallery) og Cinco Paul (Despicable Me). Thea Sharrock, som tidligere har instrueret det romantiske drama Me Before You, står for instruktionen.
En premieredato er endnu ikke fastsat.
Der er en ny dansk film på vej fra Netflix. Streaminggiganten har nemlig givet grønt lys til filmatisering Anna Ekbergs roman Den hemmelige kvinde. en Hemmelige Kvinde. Optagelserne startede for nylig i Danmark, og den forventes at få premiere globalt på Netflix i 2026.
Filmen vil have Natalie Madueño, Claes Bang og norske Pål Sverre Hagen på rollelisten.
Den hemmelige kvinde – det handler den om
Louise Andersen lever et idyllisk liv på den norske ø Hidra sammen med forfatteren Joachim, hvor hun driver en hyggelig, lille café. Men idyllen slår revner, da en fremmed mand en midsommerdag træder ind i caféen og hævder, at hun slet ikke er den, hun tror, hun er. Han påstår, at hun i virkeligheden er Helene Söderberg – en kvinde, der forsvandt fra Danmark for tre år siden fra sin mand Edmund, som har ledt efter hende lige siden.
Grundige undersøgelser afslører en sandhed, der vender op og ned på hendes liv. Louise føler sig tvunget til at forlade Joachim, manden, hun elsker, for at finde ud af, hvad der skete med hende for tre år siden på natten for hendes forsvinden.
Filmen, som er baseret på Anna Ekbergs krimi, er skrevet af Anders August, som før har skrevet filmatiseringerne af Henrik Pontoppidans “Lykke-Per” og Danmarks fodboldsejr i EM “Sommeren ’92”.
Filmen instrueres af Barbara Topsøe-Rothenborg, der også instruerede den danske Netflix-film “Kærlighed for voksne” (også en Anna Ekberg historie) i 2022.
When the son of an L.A. mayoral candidate is kidnapped, he and his wife have a few hours to come up with the ransom payment. With most of their money spent on his political campaign, they have to get their hands dirty and expose a side of their lives they never intended to see the light of day.
Netflix gør klar til at åbne dørene til The Chronicles of Narnia med en helt ny filmatisering instrueret og skrevet af Greta Gerwig. Filmen får premiere i IMAX-biografer i november 2026, inden den udkommer på Netflix i december 2026.
Hvad handler Narnia om?
Filmen tager udgangspunkt i C.S. Lewis’ klassiske fantasyunivers om landet Narnia – et fortryllet rige fyldt med mytiske væsner, episke slag og uforglemmelige karakterer. Universet blev introduceret i bogserien The Chronicles of Narnia, som udkom første gang i 1950 og siden er solgt i over 115 millioner eksemplarer verden over.
Detaljer om filmens konkrete handling holdes foreløbigt hemmelige, men filmen beskrives som en ny indgang til Narnias verden, der både henvender sig til mangeårige fans og et helt nyt publikum.
Bag filmen
Filmen er skrevet og instrueret af Greta Gerwig, der tidligere har stået bag film som Barbie og Little Women. Produktionen varetages af Gerwig sammen med Mark Gordon, Amy Pascal og Vincent Sieber-Smith, mens Douglas Gresham og Melvin Adams fra C.S. Lewis’ bo medvirker som executive producers.
Projektet markerer det første kapitel i Netflix’ planlagte filmiske satsning på Narnia-universet.
Der er lagt op til romantik – men ikke helt efter kontorreglerne – i Office Romance, en ny romantisk komedie med Jennifer Lopez og Brett Goldstein i hovedrollerne. Filmen er netop gået i produktion og forventes at få premiere i 2026.
Hvad handler Office Romance om?
Detaljer om handlingen holdes foreløbigt tæt til kroppen, men filmen beskrives som en romantisk komedie, der udspiller sig i et arbejdsmiljø – og som langt fra er helt “safe for work”. Med Lopez tilbage i romcom-genren og Goldstein både foran og bag manuskriptet lægges der op til en moderne kærlighedshistorie med humor og skarpe replikker.
Medvirkende
- Jennifer Lopez som Jackie Cruz
- Brett Goldstein som Daniel Blanchflower
- Betty Gilpin som Sydney
Derudover genforenes Jennifer Lopez med Edward James Olmos, som igen spiller hendes far på lærredet – præcis som han gjorde i filmen Selena fra 1997.
Bag filmen
Office Romance er skrevet af Brett Goldstein og Joe Kelly og instrueres af Ol Parker. Goldstein, Lopez og Kelly fungerer også som producere sammen med Aaron Ryder, Andrew Swett, Elaine Goldsmith-Thomas og Benny Medina. Pamela Thur og Courtney Baxter er executive producers.
Netflix er på vej med komediefilmen Little Brother, hvor John Cena og Eric André spiller brødre med vidt forskellige tilgange til livet. Filmen får premiere på Netflix i 2026.
Hvad handler Little Brother om?
Historien kredser om en succesfuld og kendt ejendomsmægler, spillet af John Cena, der har fuldstændig styr på sit image og sin tilværelse. Den nøje opbyggede facade begynder dog at krakelere, da hans excentriske og uforudsigelige lillebror, spillet af Eric André, uventet vender tilbage i hans liv.
Mødet mellem de to brødre udløser en række kaotiske situationer, der vender op og ned på både familierelationer og den perfekte tilværelse, hovedpersonen har opbygget.
Medvirkende
- John Cena
- Eric André
- Michelle Monaghan
Karakterdrevet drama om livskriser og forandring.Netflix har løftet sløret for Saturn Return, en ny romantisk dramafilm instrueret af Greg Kwedar, der også stod bag Sing Sing fra 2023. Filmen får premiere på Netflix i 2026 og har Charles Melton, Rachel Brosnahan og Will Poulter i hovedrollerne.
Titlen Saturn Return refererer til et astrologisk begreb, der beskriver den periode i livet, hvor planeten Saturn vender tilbage til samme position, som da man blev født – ofte forbundet med store livsforandringer. Det tema spejles direkte i filmen, som følger sine karakterer gennem ti år og skildrer deres overgang fra ungdom til voksenliv.
Saturn Return – det handler filmen om
Filmen er en Chicago-baseret kærlighedshistorie, der undersøger temaer som kærlighed, tab og livets uforudsete drejninger. Handlingen spænder over et årti – fra den håbefulde, unge kærlighed i studietiden til de mere komplekse realiteter, der præger voksenlivet.
Medvirkende
Filmen har et stærkt ensemblecast bestående af:
- Charles Melton
- Rachel Brosnahan
- Will Poulter
- David Morse
- Jean Yoon
- Kim Dickens
Instruktør Greg Kwedar udtaler, at projektet har tiltrukket et helt særligt hold af skuespillere og kreative kræfter, som føltes næsten “kosmisk” forbundet til historien. Ifølge ham bidrager ensemblet til et rigt portræt af, hvad det vil sige at være en del af en familie – både biologisk og følelsesmæssigt.





