Fallout får en sæson 2
Efter hvad Prime Video kalder en fantastisk debut for deres nye serie Fallout, så melder de har forlænget serien for en sæson 2.
“Jonah, Lisa, Geneva og Graham har betaget verden med dette banebrydende, vilde show. Barren var sat højt for fans af det ikoniske videospil, og indtil videre ser det ud til, at vi har overgået deres forventninger, samtidig med at vi har fået millioner af nye fans til franchisen. Castet anført af Ella Purnell, Aaron Moten, Walton Goggins og Kyle MacLachlan har gjort det fantastisk!”, siger Jennifer Salke, chef for Amazon MGM Studios. “Vi vil gerne takke Jonah og Lisa og vores venner hos Bethesda for at bringe serien til os, samt Geneva og Graham for at komme ombord som showrunners. Vi er begejstrede for at kunne annoncere sæson to efter kun en uge og tage seerne endnu længere ind i Fallouts surrealistiske verden.”
Fallout er baseret på en af de største videospilserier nogensinde og er historien om dem, der har noget, og dem, der ikke har noget, i en verden, hvor der næsten ikke er noget tilbage at have. To hundrede år efter apokalypsen tvinges de indbyggerne i luksuriøse beskyttelsesrum til at vende tilbage til det bestrålede helvede, som deres forfædre efterlod – og de bliver chokerede over at opdage det utroligt komplekse og meget voldelige univers, der venter på dem.
Ella Purnell spiller Lucy, en optimistisk beboer fra Vault 33 med det velkendte amerikanske gå-på-mod. Hendes fredelige og idealistiske natur bliver sat på prøve, da hun bliver tvunget op til overfladen for at redde sin far. Aaron Moten spiller Maximus, en ung soldat, der stiger til rang af væbner i den militaristiske fraktion, Brotherhood of Steel. Han vil gøre alt for at fremme broderskabets mål om at bringe lov og orden til ødemarken. Walton Goggins spiller Ghoul, en moralsk tvetydig dusørjæger, der bærer på 200 års historie om den postnukleare verden. De tre karakterer støder sammen, da de jagter et artefakt fra en gådefuld forsker, der har potentiale til radikalt at ændre magtdynamikken i denne verden.