Får kunder Viaplay Premium mulighed hos TV- eller Mobilselskaber?
- Allente kunder kan se Premium sport alligevel
I forbindelse med lanceringen af Viaplay Sports News-kanalen lavede Viaplay en omdiskuteret omstrukturering, hvor Viaplay Total-pakken ikke længere kan betegnes som ‘Total,’ forstået på den måde, at Viaplay Total ikke længere indeholder al sport på Viaplay. For at se al sport på tjenesten kræves nu et Premium-abonnement.
Den problematik er størst for de kunder, der har Viaplay med Sport via tv- eller mobilselskab. Disse har nemlig Viaplay Total-pakken og kan derfor ikke se udvalgte Champions League kampe samt Oddset Pokalen kampe og Nordic Bet Ligaen.
Hvis du f.eks. logger ind på Viaplay som Allente-kunde med Viaplay Total, bliver du mødt af beskeden om, at du ikke har adgang, hvis du forsøger at afspille indhold, der kun er tilgængeligt med Viaplay Premium.
Denne begrænsning virker imidlertid lidt ulogisk, da Allente-kunder i øjeblikket har adgang til Viaplay Sports News kanalen, og dermed faktisk kan se indholdet, der ligger på Viaplay Sport News kanalen alligevel. Man går bare ind på Allente app’en og finder kanalen i tv-guiden. Det skal dog siges, at der også er Premium indhold, der ikke vises på Viaplay Sport News, det kan man så ikke se med Allente. Ja det er kompliceret 🙂
Viaplay vil naturligvis gerne vil have flere penge fra udbyderne, så mon vi før eller siden ser Viaplay Premium hos tv- eller mobilselskaber? Med fejlbeskeden fra Viaplay tyder det på at man forsøger at få kunderne til at efterspørge det hos den operatør, de har adgang gennem. Hvis udbyderen ikke tilbyder det, er den eneste mulighed for at få adgang til Viaplay Premium-indhold at købe et abonnement direkte hos Viaplay.