F1 TV Pro billedkvalitet – ikke på højde med Viaplay
Formel 1 sæsonen nærmer sig, og her fra 18. februar er der en ny mulighed for at streame Formel 1, nemlig via deres egen streamingtjeneste F1 TV Pro. De åbner med Barcelona tests, som de er ene om at levere i Danmark, eftersom TV3 Sport / Viaplay ikke har rettighederne til denne.
DIGITALT.TV har testet F1 Pro TV tjenesten her på den første dag, og vi bringer her vores oplevelser.
Der var lidt bøvl med at komme på i første forsøg og en mærkelig prisforskel umiddelbart på at bestille via Apple App store eller direkte på formula1.com. Men det lykkedes da at få det op at køre hen over dagen.
Eftersom der ikke er nogen mulighed for Chromecast, optimeret AirPlay eller Apple TV app, så satte vi vores Macbook til Fladskærmen med HDMI kabel og testede også med at sideloade Firefox browser på Nvidia Shield TV (Android TV). Begge dele virkede.
F1 Pro TV stabilitet
Mens vi testede under Barcelona testen, så kørte streamen rimeligt stabilt. Vi oplevede et par gange buffering ved start, men genindlæsning af siden fik det til at virke. Det er naturligvis mere pres på tjenesten under egentlige løb, så det skal blive interessant at se, hvordan sæsonen forløber på tjenesten.
F1 Pro TV Bitrate
Vi har rent visuelt kigget på signalet ikke målt egentlig bitrate. Billedet er af rimelig god kvalitet. Der er ikke egentlig komprimering, der virker generende. Det kan dog ikke måle sig med Viaplay Premium Reklame-link Ultra HD signalet på skarphed.
F1 Pro TV billeder per sekund
Her er vores væsentligste ankepunkt på tjenesten. Der streames med 25 billeder pr. sekund og dermed bliver det ikke så flydende og levende som på Viaplay Premium Reklame-link, der streamer med 50 billeder pr. sekund. Vi testede TruMotion bevælgelsesoptimering på vores LG OLED, og det kan ved indstillingen jævn gøre billedet flydende i perioder, men specielt når kameraet drejer, så gør det faktisk det værre, så vi slog det fra igen.
Der skulle være en F1 Pro TV app på vej til Apple TV og Android TV, så man kunne håbe, at F1 vil skrue op for antal billeder pr. sekund i den anledning, men det er naturligvis ikke sikkert.
Skulle alt forblive som nu på billedfronten på F1 TV Pro, så holder vi i hvert fald fast i Ultra HD signalet på Viaplay Premium Reklame-link, der jo heller ikke afbryder for reklamer. Er man ikke så kritisk på billeder pr. sekund, og vil man ikke betale for Viaplay, så er der dog nu altså et alternativ.