TV-Nyt

Eurovision Song Contest indfører nyt afstemingssystem i år

Eurovision 2016Der er mere magt til seerne og afstemningen skal gøres mere spændende i årets Eurovision Song Contest i Stockholm til maj.

I årets afstemning vil det nye afstemningssystem sikrer, at den sang, som er mest populær blandt folket, vil modtage 12 point, uanset hvordan juryen har stemt.

Det nye afstemningssystem er inspireret af de svenske regler og indføres efter en enstemmig afgørelse i den øverste Eurovisions-styregruppe, som gerne vil gøre op med den forudsigelighed, der har været i de seneste års finaler.

Præsentationen af afstemningsresultatet vil fremover foregå sådan, at talspersonen for hvert af de 43 landes juryer først vil uddele pointene 1-12. Kun de 12 point vil blive præsenteret af landenes talspersoner, mens de øvrige point vises grafisk på pointtavlen.

Herefter vil værterne Petra Mede og Måns Zelmerlöw præsentere seernes stemmer, som er lagt sammen for alle deltagerlandene.

– Folkets stemmer vil land for land blive omregnet til pointene 1-12. Herefter samles det hele i samlede tal for hvert land, som annonceres af værterne, siger Eurovision-producent Christer Björkman til svenske SVT.

Afsløringen af seernes point vil foregå i den rækkefølge, at den sang, som har fået færrest point, nævnes først. Herefter fortsættes pointgivningen helt op til sangen, som har opnået den højeste point-score. Hvis f.eks. en sang har fået 12 point af alle landes seere, giver det en score på 516.

Det betyder, at der helt frem til slutningen af showet fortsat vil være spænding om den endelige vinder.

Afstemningssystemet vil også blive anvendt i de to indledende Eurovision-semifinaler.

Kilde: TV2.dk

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard