Er sæson 3 af The White Lotus den hidtil bedste?
Med sin tredje sæson flytter The White Lotus fra Italien til Thailand og tilbyder en ny, visuelt overstrømmende og tematisk skarp fortælling. Serien, skabt af Mike White, har fra starten balanceret mellem satire og drama, men denne gang tager den en mere tålmodig og nuanceret tilgang, samtidig med at den præsenterer et nyt, stjernespækket ensemble.
En luksuriøs kulisse for moralsk forfald
Visuelt er sæson 3 en tour de force. Thailands naturskønne omgivelser skaber en kontrast mellem det ydre overflød og karakterernes indre tomhed. Anmeldere beskriver, hvordan “naturens skønhed spiller op mod dialogen og rollernes ofte påklistrerede ydre”, hvilket gør stemningen sårbar og dragende på samme tid. Serien er blevet beskrevet som at være mere dyster og mere tålmodig med dens historiefortælling i forhold til de forrige sæsoner.
Stærkt skuespil og skarp satire
En af sæsonens helt store styrker er det nye cast. Carrie Coon og Aimee Lou Wood skiller sig ud i et ensemble, hvor næsten alle karakterer er intense og mindeværdige. Dog får Parker Poseys karakter, Victoria Ratliff, kritik for at føles malplaceret i den ellers stringente fortælling.
Tematisk går sæsonen i kødet på hykleri, selvfornægtelse og den spirituelle tomhed, som rigdom kan føre med sig. Nyåndelighed og religion inddrages i satiren, hvilket tilføjer et nyt lag af samfundskommentar til seriens i forvejen bidende skildring af eliten.
Spændingen holdes i live
Ligesom i de tidligere sæsoner præsenteres seeren tidligt for en død, uden at det afsløres hvem der dør eller hvorfor. Dette gør fortællingen mere intens, samtidig med at den eksisterende satire bliver skarpere. Klogt skrevet dialog sikrer, at situationer opbygges organisk frem for at blive dikteret af plotstrukturer. Måske vil enkelte mene at tempoet er for langsomt, men dette giver netop plads til den dybdegående karakterudvikling, som serien mestrer.
The White Lotus Sæson 3 har premiere 17. februar og vises med et afsnit ugentligt frem til 6. april.
