Er du svenskofil? Se alle de nye svenske serier og film i januar 2025
Streamingtjenesterne lader til at kickstarte 2025 med et solidt svensk fokus. Januar byder nemlig på en række spændende seriepremierer og en svensk film, der får sin streamingdebut denne måned.
Er du vild med svenske serier og film? Så tjek vores guide herunder til alt det nye, du kan streame lige nu!
Gennembruddet på Netflix
Serien er baseret på Anna Bodins og Peter Sjölunds anmelderroste bog fra 2021 og bringer en af Sveriges mest bemærkelsesværdige mordefterforskninger på skærmen.
Den tynde blå linje – Sæson 3 på DRTV
På DRTV kan du igen bekendtskab med Magnus, Sara, Jesse og alle de andre betjente fra Malmø. Omdrejningspunktet er denne gang betjentenes kamp mod narkotika i den sydsvenske storby. Vi følger politiet i deres daglige arbejde mellem stofmisbrugerne, festnarkomanerne og pusherne – og i deres møde med de usynlige storkriminelle bagmænd, der styrer Malmøs underverden med hård hånd.
Whiskey on the Rocks på Disney+
Whiskey on the Rocks, en politisk satire inspireret af virkelige hændelser, er den første nordiske originalserie på Disney+ i Danmark.
Serien handler om den dramatiske dag i 1981, da den russiske ubåd U-137 gik på grund blot et stenkast fra en af Sveriges hemmeligste marinebaser. En chokerende krænkelse af svensk territorium under Den Kolde Krig, som fik hele verden til at holde vejret.
Blindspor – svensk norsk serie på Prime Video
Fra 24. januar kan du streame den nye svensk / norske serie Blindspor på Prime Video. Serien er baseret på den norske krimidronning Anne Holt’s bog 1222 (fra 2007)
Under en dødelig snestorm kolliderer et tog fra Stockholm til Narvik med en lavine, og passagererne bliver tvunget til at søge ly på et isoleret hotel. Blandt dem er den skarpe, men suspenderede drabsefterforsker Hanne Wilhelmsen (Ida Engvoll). På hotellet finder der to mystiske mord sted. Sammen med den norske læge Magnus (Pål Sverre Hagen) forsøger Hanne at finde ud af, hvad der er sket.
Sensommerjagt – alle afsnit klar på SkyShowtime
SkyShowtime originalserien, Sensommerjagt, er baseret på den første i Anders de la Mottes populære bogserie Skånekvartetten. Serien havde premiere i december, men først her i januar var alle afsnit frigivet.
Sommartider – svensk film på Prime Video
Sommartider fortæller historien bag det legendariske svenske band Gyllene Tider, som er blevet en af vor tids største popsensationer. Per Gessle, der senere blev verdenskendt i duoen Roxette, er skolens ambitiøse outsider i gymnasiet i Halmstad, der finder et fællesskab og venner for livet gennem musikken med MP, Micke, Anders og Göran.