Der var engang – Se sjov informationsvideo om kabel-tv fra 1980’erne
I dag har vi flere muligheder en nogensinde for at se TV både via traditionelle tv-kanaler, eller leveret via Internettet.
Tilbage i starten af 80’erne havde de fleste kun den ene tv-kanal fra DR og eventuelt lidt nabolandskanaler, hvis man ellers boede tæt nok på og vejrforholdene var til det.
Vores lokale antenneforening Hjørring Antenneselskab lavede tilbage i 80’erne en informationsvideo, der skulle vise fordelene ved at skifte fra egen tag tv-antenne over til at blive koblet på fællesantennen. Den har vi fået lov at klippe lidt i og dele med jer.
Det er sjovt tilbageblik på en helt anden tv-verden, hvor det var stort med mulighed for at se svensk/norsk tv og den imponerende teknisk mulighed for at transmittere helt op til 6 forskellige tv-kanaler! Det er altså fra tiden lige før revolutionen med TV 2, satellit-tv og mange flere kanaler.