En britisk Efterårsferie? Her er 5 anbefalinger fra Britbox
Efteråret er over os, og efterårsferien nærmer sig – den perfekte anledning til at finde tæpperne frem og lade sig opsluge af gode serier. BritBox er klar med nyt, britisk kvalitetsindhold, der passer perfekt til sæsonen.
Lynley – i ny udgave

Et nyt makkerpar indtager skærmen i Lynley – en moderne nyfortolkning af Elizabeth Georges populære krimier. Den aristokratiske DI Lynley (Leo Suter) og den jordnære DS Havers (Sofia Barclay) har intet til fælles, men viser sig at være et stærkt team, når det gælder om at finde sandheden. En elegant, spændende og klassisk britisk krimiserie med både kant og charme.
Death Valley

BAFTA-vinder Timothy Spall spiller den tidligere tv-detektiv John Chapel, der lever et stille liv i Wales, indtil hans nabo bliver myrdet. Den unge krimalassistent Janie Mallowan (Gwyneth Keyworth) beder ham om hjælp – og snart er de to viklet ind i en sag, hvor intuition møder metode. Death Valley er en varm, humoristisk og karakterdreven krimi, som kun briterne kan lave den.
Grace – sæson 3

John Simm vender tilbage som den beslutsomme, men plagede kriminalkommisær Roy Grace. Da han sættes på en sag om en forsvundet person, bliver han hurtigt trukket ind i et net af hemmeligheder og fare. Grace bygger på Peter James´ bestsellerromaner og byder på intens spænding og solid britisk krimistemning.
Obituary

Elvira (Siobhán Cullen) arbejder som nekrologskribent i en lille by – men da der ikke længere kommer nye lig ind, tager hun sagen i egne hænder. Obituary er en skarp krimikomedie, hvor døden får et helt nyt twist. En original og blodig underholdende serie, co-starring Michael Smiley (Luther).
The Light in the Hall

Sharon Roberts (Joanna Scanlan) har aldrig sluppet sorgen over sin datters forsvinden for 18 år siden. Da den formodede gerningsmand løslades, beslutter hun sig for endelig at finde svar. The Light in the Hall er et rørende og intenst drama om sorg, sandhed og tilgivelse. Med stærke præsentationer af Joanna Scanlan (BAFTA-vinder), Iwan Rheon (Game of Thrones) og Alexandra Roach (Sanditon).
Husk at du med TV 2 Play Favorit har adgang til Britbox indhold.



