TV-Nyt

EM-slutrunden i Danmark gav TV 2 bedste uge i 3½ år

EM Håndbold herrer 2014 TV 2EM-håndbolden var altafgørende for danskernes tv-sening i uge 4. EM-håndbolden, der kulminerede med 2.251.000 seere til søndagens finale – er det højeste seertal til en håndboldkamp på TV 2 siden herrernes EM-finale i 2012. Allerflest seere var der i slutningen af fredagens semifinale mod Kroatien, hvor seertallet oversteg 2,5 millioner.

I ugens løb kom flere kommentatorer og redaktører med bud på, hvorfor håndbold er så stærk en tv-sport. I BT skrev nyhedschef Benjamin Lund Munk bl.a.:

”Vi må konstatere, at de danske håndboldlandshold – og det gælder jo både mænd og kvinder – kan noget særligt, når det handler om folkelig appel. Lørdag aften i herrernes EM-kamp mod Spanien rundede vi de to millioner seere. Da jeg i går fik mulighed for at nævne det tal for Kasper Søndergaard, blev han faktisk en smule rystet, og så forsøgte han ellers af et godt hjerte at give en god forklaring på fænomenet: Det høje tempo, de mange små højdepunkter, der hele tiden kan få en kamp til at toppe; et brændt straffekast, en smuk skruebold, en vigtig redning på en friløber og den slags, lød nogle af hans bud.

Jeg tror, han rammer noget rigtigt: Spillet har et tempo og en dynamik, som passer godt til fjernsyn. Man kan ikke spille sidelæns i håndbold, man kan ikke lægge tilbage til målmanden, vi inviteres med ind i trænerens arbejdsfelt, når der er timeout. Måske det kan forklare den større seergruppe end til eksempelvis fodbolden – måske det er en af forklaringerne på, at formentligt flere kvinder stiger på håndbolden. Det er da i hvert fald nogle bud. Og så er der vel vigtigst af alt nogle gode hovedpersoner i den danske udgave af spillet.”

Også eventen “Station 2 Uopklaret” klarede sig flot med 751.000 seere (det højeste til “Station 2” i et år) og den flotte vurdering 4,3. Også den nye og rørende serie “De ustyrlige”, der fortæller om Tourettes syndrom, fik både mange seere (745.000) og en høj vurdering (4,2).

TV 2 CHARLIEs sæsonpremiere på ”Jarls Quizshow”. 201.000 trækker også med op, den gav nemlig årets næsthøjeste seertal på CHARLIE og et af de højeste seertal til ”Jarls Quizshow”, der har været sendt i flere sæsoner siden begyndelsen af 2002.

Kilde: TV 2

 

I samme kategori

Back to top button