TV-Sport Nyt

EM håndbold 2022 TV og Streaming Guide

Så er det håndbold tid igen og forhåbentlig med det danske herrelandshold i en en hovedrolle. EM håndbold for mænd 2022 spilles fra 13. – 30 januar.  Slutrunden med deltagelse af 24 hold skal spilles i Ungarn og Slovakiet.

TV 2 sender eksklusivt fra slutrunden, og alle kampe i EM i herrehåndbold kan ses direkte på TV 2, TV 2 SPORT, TV 2 Sport X og TV 2 PLAY.

Sådan spilles de danske EM Håndbold kampe

Spilleplan for Danmark i mellemrunden – se dem alle på TV 2:

20. januar: Danmark – Island kl. 20.30
22. januar: Danmark – Kroatien kl. 20.30
24. januar: Danmark – Holland kl. 18.00
26. januar: Danmark – Frankrig kl. 20.30

EM i håndbold for mænd 2022 TV og Streaming

Oversigten opdateres med flere kampe

 

– Mine forventninger til EM er høje. Både til det danske landsholds resultat og til TV 2 SPORTs præstationer. Vi dækker håndbold hver dag hele året, så vi har det under huden, og vi topper hver december og januar. Det er vores højtider. Vi glæder os, siger John Jäger, chefredaktør på TV 2 SPORT og i spidsen for TV 2s dækning af håndbold.

Han fortsætter:

– Vi prøver altid at fastholde en masse af det gode og velkendte – og så lægge lidt nyt til hvert år. Denne gang vil jeg fremhæve, at vi har Anders Eggert med. Han skal stå i studiet sammen med Morten Ankerdal og Claus Møller Jakobsen, siger John Jäger.

EM i Ungarn og Slovakiet er den sidste store håndbold-slutrunde med seerfavoritterne Thomas Kristensen og Bent Nyegaard sammen i kommentatorboksen under Danmarks kampe. Dermed slutter et kapitel i den danske tv-historie.

– Jeg glæder mig over, at vi har kunnet skrue det sådan sammen, at vi kan sige pænt farvel til den fantastiske duo. Det er sjældent, at det er muligt. Jeg håber, at alle seerne vil nyde dem til en sidste slutrunde. De har gjort det fremragende i årevis. Jeg er faktisk stolt over at have været deres chef i så mange år, siger John Jäger.

Udover holdet nede ved slutrunden, der som nævnt består af Morten Ankerdal, Claus Møller Jakobsen, Anders Eggert og den garvede kommentator-duo Thomas Kristensen og Bent Nyegaard, er der også et studie i Odense med Stine Bjerre Mortensen og Daniel Svensson. Også håndboldeksperter som Peter Bruun Jørgensen, Rasmus Boysen og Nikolaj Krickau m.fl. er med og kommenterer kampe undervejs.

Stream op til 10 valgfrie tv-kanaler for 199,- første måned

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard