EM Håndbold 2020 – TV Guide
EM i håndbold finder sted i Sverige, Østrig og Norge fra 9. til 19. januar. Du kan se kampe på TV 2, TV 2 Sport og den nye TV 2 Sport X, ligesom hele turneringen dækkes på TV 2 Play.
Det danske herrelandshold løber på banen i Malmö Arena for at spille de indledende gruppekampe ved EM, og det vil i høj grad føles som en hjemmebane. Syv ud af ti solgte billetter til slutrunden i arenaen er solgt til danske tilskuere, oplyser Malmö Arena til det dansk-svenske medie News Øresund.
Danmark tager hul på EM 11. januar, hvor Island venter i den første gruppekamp. Derefter venter Ungarn og Rusland. To hold i hver gruppe går videre til mellemrunden. Alle Danmarks kampe vises på TV 2.
Under dækningen af EM er Morten Ankerdal gennemgående vært omkring de danske kampe, og Claus Møller Jakobsen og Daniel Svensson er eksperter i studiet.
Kommentatorerne til de danske kampe – og mange andre – er den dynamiske duo Thomas Kristensen og Bent Nyegaard. Derudover dækker Stine Bjerre Mortensen, Heidi Møller Eskildsen, Ulrik Wilbek, Anders Eggert, Nicolej Krickau, Peter Bruun Jørgensen m.fl. slutrunden.
EM Håndhold 2020 – TV Guide
Der kan ses yderligere kampe på TV 2 Play kanaler.