Egmont i nyt Formel 1 magasin samarbejde med TV3 Sport
I dag udkommer TV3 Sports officielle Formel 1-magasin. Det udspringer af et nyt samarbejde mellem Egmont Publishing og TV3 Sport, der sender årets Formel 1-løb.
Formel 1-magasinet er på 116 sider og er blevet til med bidrag fra både TV3 Sports redaktion og Egmont Publishing. Magasinet er på gaden i dag den 23. marts, og med det får man også en 150 kroners rabatkode til Viaplay med alt Formel 1-indholdet. Se DIGITALT.TV’s Formel 1 TV Guide med tider for de to først Grand Prix her i 2017.
”Vi er utrolig glade for det her nye samarbejde med TV3 sport. Det er blevet et utrolig flot magasin spækket med velskrevne spændende artikler og en masse interessante informationer omkring bilerne, banerne og kørerne. Et perfekt eksempel på hvordan tv-formater og magasiner kan samarbejde om et stærkt produkt,” siger direktør for Content Marketing i Egmont Publishing, Claes Laustsen.
“Vi er meget stolte over at kunne sende dette magasin på gaden til glæde for de mange Formel 1-fans, som kender os og vores produkter indgående fra vores tv-kanaler og digitale platforme. Formel 1 er absolut kernestof for os på TV3 Sport, og med magasinet giver vores værter og eksperter den ultimative guide til hele den nye sæson. Det har været en fornøjelse for os at kunne kombinere al vores ekspertise på Formel 1 med Egmonts ekspertise i at lave magasiner. Vi synes i al beskedenhed, at vi står med et resultat, der er second to none,” siger Benjamin Munk Lund, redaktionschef på TV3 Sport.