TV-Nyt

Eftersøgt – nyt program til efteråret på Kanal 5

Når Kanal 5 til efteråret har premiere på ”Eftersøgt – med Kristian Bech” skriver kanalen dansk tv-historie. For første gang nogensinde forsøger et tv-hold med en tidligere politimand i spidsen at opspore verdens mest eftersøgte personer: Dem, der står på Interpols liste. En liste, der tæller voldsmænd, narkohandlere, bedragere og mordere.

På baggrund af en omfattende research i Danmark, rejser 39-årige Kristian Bech ud i verden for at opspore personerne bag navnene på listen. I hvert program forsøger han at opspore en ny person, og målet er klart: Kristian Bech vil gøre det ingen politimyndighed i hele verden har formået. Han vil finde de eftersøgte og opfordre dem til at tage tilbage til Danmark og stå til ansvar.

Kristian Bech har været ansat i politiet i 12 år, hvor han de sidste mange år har været tilknyttet politiets specielle overvågningsenhed.

Optagelserne er stadig i fuld gang, men Kanal 5 kan allerede nu afsløre, at der venter overraskende resultater, som kan ses på Kanal 5-skærmen til efteråret.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard