TV-Nyt

DR3 på vej mod lukning som tv-kanal

DR lægger op til at lukke DR3 som en selvstændig tv-kanal. Det skriver TV2.dk med baggrund i DR’s oplæg til det kommende medieforlig.

Ungdomskanalen skal i stedet om nogle år fungere som en ren digital kanal. Samtidigt vil DR styrke indsatsen for kultur, børn og unge, nyheder og aktualitet, men skrue ned for underholdning.

Sidste år valgte DR, at børnekanalen DR Ultra skulle lukkes og fungere som et rent streamingtilbud.

DRs streaming-tjeneste skal udvikles til at blive fremtidens tv-tilbud fra mediehuset. Derfor vil man også lukke kanaler på almindeligt tv i takt med, at seerne fravælger traditionelt tv og i stedet bruger streaming på nettet.

DRs generaldirektør, Maria Rørby Rønn, interviewes onsdag klokken 18.20 i talkshowet ’Lippert’ på TV 2 News.

Kilde: TV 2

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard