DR har fået flere undertekster og de bruges af flere

Omkring 800.000 i Danmark er hørehæmmede og har ofte behov for at slå undertekster til, fordi det så bliver lidt lettere at høre, hvad der bliver sagt.

Helt generelt er mange andre danskere de seneste år også begyndt at bruge undertekster på en ny måde. Når de ikke vil sidde med fuld volumen på computeren eller smartphonen i bussen eller toget, eller når deres baby skal falde i søvn, slår de også undertekster til.

”Desværre kan vi ikke måle antallet af brugere på undertekster, men det er helt tydeligt, at de nu bliver brugt af andre end dem, der har dårlig hørelse,” siger DRs tilgængelighedsredaktør Heidi Sivebæk.

Det, der står klart, er, at DR i løbet af det seneste år er kommet et godt skridt længere med at fjerne barriererne for mennesker, der har svært ved at høre, se, læse eller forstå, så de bedre kan følge med i DRs public service-tilbud.

”86 procent af de forproducerede programmer, og 63 procent af de direkte udsendelser var tekstede i 2015, og det er en markant stigning i forhold til 2014,” forklarer Heidi Sivebæk.

Da måden at lave opgørelsen på er lavet om fra 2014 til 2015 kan hun ikke helt komme med sammenlignelige tal. I 2014 havde DR et public service-krav om, at 65 procent af alle programmer skulle tekstes – inklusive de fremmedsprogede. Resultatet blev det år hele 70 procent, et flot resultat, men alligevel ikke i nærheden af niveauet for 2015.

”Vi har taget et kæmpe spring i løbet af 2015, og det er sket uden at slække på kvaliteten af teksterne. Der er simpelt hen blevet hyret flere folk til at tekste,” forklarer Heidi Sivebæk.

Flere breaking-nyheder med tekster

Blandt de nye programmer, der har fået undertekster i løbet af 2015, er flere børneprogrammer på DR Ultra og mange direkte sportsprogrammer – heriblandt VM i håndbold. Alle nyhedsudsendelser i den bedste sendetid var i 2015, og det samme var breaking news om terrorangreb i Paris og København og valgprogrammer, præsentationsudsendelser, partilederrunde og valgaftener i forbindelse med folketingsvalget i juni sidste år og afstemningen om retsforbeholdet i december.

Samtlige DRs programmer på fremmedsprog er altid undertekstede, så tallene dækker kun over danske udsendelser, hvor man slå danske tekster til. Programmer, der kan ses med undertekster på TV, kan også streames eller hentes on demand på DR TV – på pc, mobil, tablet og smart-tv efterfølgende.

”2016 er et stort sportsår, og derfor vil vi også gøre særligt meget ud af at live-tekste EM og OL i år. Helt generelt kan man sige, at vi altid prøver at tekste dér, hvor vi ved, der er flest, der kigger med,” siger Heidi Sivebæk.

Mere på tegnsprog

Tegnsprogstolkning var der også lidt mere af i 2015 end i 2014. Nemlig 776 timer mod 735 i 2014. Igen i 2015 blev Det Europæiske Melodi Grand Prix dækket intensivt på tegnsprog, og fremgangen skal findes i, at DR også dækkede folketingsvalget og afstemningen om retsforbeholdet tæt på tegnsprog.

18 dokumentarer fra DR1 blev i årets løb tolket og udsendt på Tegnsprogskanalen, hvor man også hver dag kan få DR2 Dagen, DRs nyhedsmagasiner, TV 2 Nyhederne og TV-Avisen leveret med tegnsprogsoversættelse.

”De døve vil gerne have, at vi tegnsprogstolker færre nyhedsudsendelser, men at vi i stedet gør det lidt mere inden for andre genrer, og det er noget af det, vi skal have kigget på i den kommende tid,” forklarer Heidi Sivebæk.

Ifølge DRs aftale med Kulturministeriet skal DR synstolke nyproduceret dansk dramatik og egenproducerede dokumentarprogrammer af samfundsmæssig karakter, og her blev det 81,4 timer i løbet af 2015.

”Blinde og døve er lige så forskellige som andre mennesker, og derfor prøver vi at gøre det på en bred palet af udsendelser. Det betød også, at både dokumentarerne om DONG, ’Bonnie og de 1000 mænd’ og Dronningen som kunstner blev synstolket – men også ’Arvingerne og årets julekalender på DR1 ’Absalons hemmelighed’,” forklarer Heidi Sivebæk, der tilføjer, at DR begynder at nyde godt af, at der efterhånden er blevet synstolket nogle år. For når en dramaserie for eksempel bliver genudsendt, kan DR også tilbyde en version, som er synstolket.

‘Ligetil’ i fremgang

Som en del af DRs samlede nyhedsformidling skal DR også have et nyhedstilbud, der er målrettet usikre læsere og forklarer dagens væsentligste begivenheder i et klart og enkelt sprog.

Det hedder DR Ligetil og findes på adressen dr.dk/ligetil, og netstedet bliver fundet af flere og flere ordblinde, tosprogede og andre svage læsere. I 2015 havde sitet i gennemsnit 105.000 besøg om måneden mod cirka 90.000 i 2014.

”Her arbejder vi i stigende grad sammen med sprogskoler og med virksomheder, som henviser til sitet,” forklarer Heidi Sivebæk.

I løbet af april og maj er DR Tilgængelighed og DR Ligetil – sammen med voksenuddannelsescentre under VUC og NOTA, der er det nationale bibliotek og videncenter for mennesker med læsevanskeligheder, værter ved konferencer tre steder i landet for at sætte fokus på det faktum, at så mange hundrede tusinde har svært ved at læse og forstå simple tekster. Konferencerne er især målrettet virksomhedsledere, HR-medarbejdere og tillidsfolk, og deltagerne får råd og inspiration til at hjælpe ansatte med læsevanskeligheder.

Man kan læse meget mere om undertekster, oplæste undertekster, synstolkning og tegnsprogstolkning på dr.dk/tilgængelighed.

Kilde: DR presse