DR gør HbbTV-forsøget permanent til juni
DR gennemfører i øjeblikket et teknisk forsøg med HbbTV, som til juni gøres permanent og får nyt design. DR anvender den fælles internationale HbbTV-standard i version 1.1, som allerede er indbygget og aktiveret i de fleste moderne SmartTV. DRs service er bagud kompatibel, og virker derfor også med den seneste HbbTV version 1.5.
Brugerne med nye, moderne fladskærme, der er solgt som SmartTV indenfor de sidste par år, vil med HbbTV-funktionen opleve, at de med et enkelt tryk på den røde knap på fjernbetjeningen får adgang til DRs tv on demand univers. Det gælder dog indtil videre i forsøget kun for visse tv-udbydere eller for dem med egen tv-antenne, forhåbentlig kommer flere udbydere med, når det bliver permanent.
Kilde: digi-tv.dk