Branche-Nyt

DR får nye kanallogoer

DR har været ved tegnebrættet, så en ny grafisk linje for DR kan udkomme i forbindelse med, at DR i 2013 styrker sine tv-tilbud til danskerne.

Nye DR kanallogoer

Det nye koncernlogo og de nye kanallogoer har klare rødder i DRs logohistorie og dansk designtradition, og de matcher de øgede krav til læsbarhed og funktionalitet på alle medier og platforme.

”Vores logoer er ikke blot et mærkat, vi sætter i hjørnet af skærmen eller på vores bygninger. Logoet er rygraden i DRs visuelle identitet. Derfor har vi udviklet ét DR-logo, som giver en klar afsendersignatur, der følger med tiden og de nye krav, som bliver stillet til vores logo. Det er for eksempel vigtigt, at vi står knivskarpt på tv-skærmen og dr.dk samt på de nye medier som tablets, smartphones og apps – for det er primært her, DRs brugere møder os,” siger Gitte Rabøl, der er direktør i DR Medier.

DR i sort og hvid
DR har indtil i dag haft to versioner af DR-logoet: Et rødt og et sort/hvidt i kasse. På både tv, digitale platforme, markedsføringsmateriale, årsberetninger og meget andet har DR de seneste fem år dog kun benyttet sig af det sorte/hvide logo. Derfor er overgangen til ét nyt logo i sort/hvid resultatet af en naturlig udvikling. Den røde farve forsvinder dog ikke helt. Den vil også fremover blive brugt i DRs farvepalette og stadig være en del af DRs identitet.

De nye logoer er tilgængelige fra 1. februar, og logopakker vil blive udsendt til medier, producenter og andre, som anvender DRs logoer.

Kilde: DR

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard