TV-Nyt

DR – Det Politiske Talkshow skifter kanal, sendetidspunkt og vært

Fra torsdag 15. august, skifter ’Det Politiske Talkshow’ kanal, sendetidspunkt og vært. Resten af året sendes det på DR1 efter TV Avisen hver torsdag klokken 21.55-22.30 med Johannes Langkilde som vært. Og i modsætning til tidligere bliver programmet fremover sendt live.

Omdrejningspunktet er fortsat ugens vigtigste politiske begivenheder. Morten Tvegaard, der er redaktionschef for politik i DR Nyheder, Aktualitet og Distrikter, forklarer:

– Ambitionen med ’Det Politiske Talkshow’ er at lave et bredt program om politik for alle danskere, hvor vi prøver at blive klogere på forskellige politiske holdninger. Vi har et oprigtigt ønske om at forstå dansk politik og de visioner, der ligger bag, bedre, og derfor er programmet renset for skænderi og mudderkastning. Gæsterne må meget gerne være uenige og holdningerne må gerne brydes, men det sker i en god tone, hvor man som seer gerne skal føle sig i godt selskab.

Morten Tvegaard tilføjer, at ’Det Politiske Talkshow’ også er et program mod politikerlede, der skal vise politikerne som seriøse mennesker, der er drevet af, at de af et ærligt hjerte gerne vil forandre verden.

Han forklarer, at flytningen fra DR2 til DR1 skyldes flere forhold. Dels at ’Det Politiske Talkshow’ er et bredt program, som på mange måder passer bedre til DR1, dels at sendetidspunktet blev ledigt efter lukningen af ’Langt fra Borgen’ før sommerferien.

Johannes Langkilde er ny vært på ’Det Politiske Talkshow’, men han fortsætter i et vist omfang også som vært på TV Avisen. Han er udlånt til programmet resten af året, som er den periode, det er planlagt til at udkomme med den nye placering.

I det første program, som sendes i morgen, deltager Venstres Jakob Ellemann-Jensen, Karsten Hønge fra SF og social- og indenrigsminister Astrid Krag fra Socialdemokratiet.

Den hidtidige vært på ’Det Politiske Talkshow’, Mette Vibe Utzon, fortsætter på ’Orientering’ på radioens P1, hvorfra hun har været udlånt til DR2.

Kilde: DR presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard