Dplay får adgang til Champions League i Sverige
Dplay har indgået en aftale med Telia om distribution af TV4’s kanaler og sportskanaler fra C More i Sverige. Aftalen kommer efter at netop TV4 og C More har sikret sig rettigheder til Champions League.
Telia købte Bonnier Broadcasting (TV4 og C More) i en handel der blev godkendt af EU kommissionen i efteråret 2019. Én af betingelserne for godkendelsen var, at Telia skulle give minimum én anden operatør mulighed for at distribuere de tv-kanaler, der var en del af handlen.
Dplay i Sverige får således adgang til at vise live signal og on demand arkiv i 7 dage efter live transmission af kanalerne:
- TV4
- Sjuan
- TV12
- TV4 Fakta
- TV4 Guld
- TV4 Film
- Sportkanalen
- C More Sport
- C More Fotboll
- C More Hockey
- C More Golf
- C More Live 1-5
På sporten får Dplay glæde af TV4 / C More rettigheder:
- Champions League fra 2021/2022 sæsonen
- EM 2021 for herrer (med SVT)
- EM 2022 for damer
- VM 2022 for herrer (med SVT)
- VM-kval kampe og Nations League
- La Liga til og med 2025/2026
- Serie A til og med 2021/2022
- SHL og hockeyallsvenskan til og med 2023/2024
Der er også indgået en tilsvarende aftale med Dplay i Finland for Telia’s finske kanaler