StreamingnytNet-TVStreamingtjeneste Tests

Dplay Anmeldelse – Se Discovery Networks indhold via streaming

Dplay screensEr du til programmerne på Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Discovery osv., så kan du købe adgang til at streame dem via Dplay, der nu også har fået Chromecast support, indtil videre dog kun via Android enheder. Pr. 9. maj 2016 kan du også se DPlay på Apple TV 4, hvor den kan hentes som app.

[Dplay14dage]

I denne artikel kigger vi nærmere på tjenesten, og de muligheder den tilbyder.

Dplay.dk indhold

Dplay.dk tilbyder indhold fra Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9, Eurosport 1, Eurosport 2, Discovery Channel, ID – Discovery Investigation, TLC og Animal Planet. Desuden kan du se noget eksklusivt Dplay indhold, der indtil videre er serien Hedensted High. Altså er meget bredt udvalg på tjenesten af programmer, både dokumentar, reality, underholdning, natur og sport.

Du kan se programmerne, når det passer dig, bortset fra sporten, der kun kan ses live.

Det er ikke alt på kanalerne, du kan se. Spillefilm og amerikanske serier på eksempelvis Kanal 4 og Kanal 5 er ikke at finde på tjenesten, og du kan heller ikke streame kanalerne live og se det på den måde. Live kanaler der kan ses er Eurosport kanalerne, hvis du har Sport pakken.

Dplay.dk priser

Dplay tilbyder 3 forskellige pakker i forhold til deres indhold.

Dplay gratis

Dplay giver adgang til en del indhold gratis. Der er reklamer på dette indhold og ofte vil de nyeste episoder være forbeholdt betalende kunder, så du altså skal vente lidt på at se det uden at betale.

Dplay Underholdning

Dplay underholdning abonnement koster 99,-/måned og med dette får du adgang til alt indhold minus sport. Live stream 7 TV kanaler (Kanal 4, Kanal 5, TLC, Discovery Channel, Animal Planet, ID – Investigation Discovery & Discovery Science)

Dplay Underholdning og sport

Dplay Underholdning og sport abonnement koster normalt 179,-/måned og med dette får du adgang til alt indhold også sporten. Live stream 11 TV kanaler (Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9, Eurosport 1, Eurosport 2, TLC, Discovery Channel, Animal Planet, ID – Investigation Discovery & Discovery Science)

Hovedrettighederne på sporten omfatter blandt andet:

  • Live sport fra 3F Superliga, Europa League, Nations League, OL Tokyo 2020 og meget mere

Dplay.dk platforme

På computer

Dplay kan ses på Windows og Mac computer.

På Smartphone og Tablets

Dplay kan ses på både Android og iOS Apple enheder. Du kan således streame indhold fra tjenesten, hvor som helst i Danmark bare du har netforbindelse.

Du kan med ét Dplay abonnement være to på samtidigt og streame indhold fra tjenesten.

Der er dog ikke et maks på hvor mange enheder, som du kan registrere dit login på.

Kvalitet

Lyd og billede på programindhold (VOD) sendes i op til 6 Megabit.

Generelt synes vi billedkvaliteten er ok. Man kan godt se forskel på fodbold streamet i forhold til en HD udgave på almindeligt tv, men det var nu også forventet.

Dplay.dk på fladskærmen

Chromecast på Android

Primo april 2016 har Dplay nu tilføjet Chromecast mulighed i deres Android app. Du kan således nu caste indhold fra din Android Smartphone eller tablet over på dit TV via en Chromecast, eller direkte såfremt du har et TV med indbygget Google Cast funktion (2015 eller nyere Sony og Philips TV).

Også iOS enheder fra Apple, altså iPhone og iPads får Cast muligheden. Formentlig er det klar engang i maj 2016 oplyser Dplay.

Chromecast 50 Hz indstilling

Husk at indstille din Chromecast til 50 Hz, så får du mest flydende billeder. Det gør du i Chromecast app’en under enhedsindstillinger.

Airplay via iOS

Du kan naturligvis se Dplay på din iPhone eller iPad.

Dplay Airplay

Apple TV 4. generation 2015Har du en Apple TV, så kan du via din iPhone eller iPad streame indhold via AirPlay funktionen. Det virkede fint nok i vores test.

Apple TV app

Fra Maj 2016 blev Dplay også tilgængeligt på Apple TV 4 som app du kan hente. Du skal have Underholdning eller Underholdning Sport abo for at se indhold.

Dplay brugeroplevelse

DPlay har en fornuftig brugeroverflade. Der er naturligt fokus på de programmer de ønsker at profilere på forsiden og sektioner for Programmer, Kanaler og Sport.

Et stort plus er naturligvis, at man som betalende Dplay abonnent slipper for reklameafbrydelserne på arkiv indhold, mens der naturligvis fortsat er reklameafbrydelser i live streamen af tv-kanalerne

Konklusion

[Dplay] er oplagt for de der gerne vil følge med i indholdet på Discovery Networks mange kanaler.

Med Chromecast support og Apple TV support på, så har Dplay muligheden for alvor at slå igennem, for dem der bare mest er til streaming, med den frihed det giver.

Er man sportsfan, så er der også masser af indhold på tjenesten. Vi savner lidt muligheden for at kunne spole tilbage i live sporten, så man kan komme ind i noget lidt senere uden at misse noget.

Billedkvaliteten er fornuftig, og vi havde ikke problemer med stabiliteten under testperioden bortset fra par buffering oplevelser under en fodboldkamp.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard