Disse danske serier var de mest sete i 2021
Igen i 2021 så var det Badehotellet der var den mest sete fiktionsserie på dansk tv – denne gang med rekordseertallet 1.669.000 og den højeste vurdering nogensinde til en fiktionsserie. Det er sjette år i træk at Badehotellet indtager førstepladsen.
Mest sete fiktionsserier 2021
Serie | Kanal | Seertal | Seerandel |
Badehotellet VIII | TV 2 | 1.669.000 | 70% |
Hvide Sande | TV 2 | 806.000 | 46% |
Sommerdahl II | Charlie | 480.000 | 27% |
Sygeplejeskolen IV | Charlie | 464.000 | 26% |
Sneengle | DR1 | 441.000 | 26% |
Hvor ligger Løkken? II | DR1 | 295.000 | 18% |
Overleverne | TV 2 | 283.000 | 18% |
Under Overfladen | DR1 | 153.000 | 14% |
Klovn | TV 2 | 144.000 | 12% |
Minkavlerne II | Zulu | 119.000 | 7% |
Guru | DR2 | 106.000 | 7% |
En Rigtig Vejrmand | DR2 | 65.000 | 5% |
Den som dræber II | TV3 | 42.000 | 3% |
Blå Bog for evigt | Zulu | 31.000 | 3% |
Umage | Zulu | 26.000 | 1% |
Klemt | Zulu | 25.000 | 2% |
Kilden til opgørelsen er Seer-Undersøgelsen i Danmark, som laves af Kantar, og ”seertalsvalutaen” er de officielle seertal inklusive 1-7 dages sening efter tv-visningen via eksempelvis optagelse, catch-up, streaming mv.
Seertal er for førstgangsudsendelser
En serie som ’Klovn’ er helt særlig i 2021, idet serien blev sendt på TV 2 PLAY i sommeren 2021 med rekordhøje seertal. Da serien i oktober blev vist på TV 2 i den sene aftenflade, var seertilslutning derfor – og ikke overraskende – mere begrænset.
Syv af årets ti mest sete blandt nye danske fiktionsserier til voksne er sendt på TV 2s kanaler og på TV 2 PLAY.
I forhold til seervurdering så toppede Badehotellet som sagt også i 2021, mens Sneengle, Hvide Sande og Sommerdahl er på det efterfølgende pladser.