Disney+ varsler prisstigning og nye abonnementsvarianter i en række lande herunder Danmark. Prisstigningen kommer i forbindelse med at Disney+ lancerer en reklame abonnementsvariant fra 1. november.
Fremover kommer der tre forskellige Disney+ abonnementsvarianter. Det sker for at give forbrugerne flere måder at abonnere på med fuld fleksibilitet til at vælge det abonnement, som passer bedst til ens behov.
Hvad sker der for nuværende abonnenter med årsabonnement?
Eksisterende kunder vil forblive på deres nuværende abonnement, som vil blive omdøbt til Disney+ Premium, og vil have mulighed for at skifte til Standard eller Standard med reklamer. Eksisterende kunder, der vælger ikke at skifte, vil blive faktureret den nye pris fra deres næste betalingsperiode den 6. december eller senere.
Fornyer dit årsabonnement inden 6. december, så betaler du altså gammel pris for det år og undgår prisforhøjelsen i første omgang. Inden din betaling året efter, kan du så skifte til et andet abonnement, hvis du kan nøjes med det.
Hvad bliver den nye Disney+ pris i Danmark?
Fra 49,- til 109,- er de nye priser. Kun Premium version er med UHD/HDR og Dolby Atmos lyd samt 4 samtidige afspilninger. På Standard med eller uden reklamer er max 1080p og 5.1 lyd samt 2 samtidige afspilninger.
Hvad koster Disney+ med reklamer?
Standard med reklamer | |
Reklamer | ✓ |
Eksklusive originals og biblioteksindhold | ✓ |
Abonnementspris |
Månedligt |
DKK 49 | |
Videokvalitet | Op til fuld HD 1080p |
Samtidige afspilninger | 2 |
Downloads | ✗ |
Lyd | Stereo 5.1 |
Hvad koster Disney+ standard?
Standard | ||
Reklamer | ✗ | |
Eksklusive originals og biblioteksindhold | ✓ | |
Abonnementspris |
Månedligt | Årligt |
DKK 79 | DKK 790 | |
Videokvalitet | Op til fuld HD 1080p | |
Samtidige afspilninger | 2 | |
Downloads | ✓ | |
Lyd | Stereo 5.1 |
Hvad koster Disney+ Premium?
Premium | ||
Reklamer | ✗ | |
Eksklusive originals og biblioteksindhold | ✓ | |
Abonnementspris |
Månedligt | Årligt |
DKK 109 | DKK 1.090 | |
Videokvalitet | Op til UHD/HDR | |
Samtidige afspilninger | 4 | |
Downloads | ✓ | |
Lyd | Dolby Atmos |
Her på DIGITALT.TV så vurderer vi, at mange sikkert godt ville kunne nøjes med standard versionen, hvis ikke det var for begrænsningen for max 2 samtidige afspilninger, der måske ikke er familievenligt i en lidt større familie.
Jan Koeppen, President of The Walt Disney Company EMEA, kommenterer:
”Introduktionen af et abonnement med reklamer markerer det næste skridt i udviklingen af Disney+. Det betyder flere valgmuligheder for vores seere, men også for vores annoncører. Disney+ fortsætter med at skille sig ud i tidens streaminglandskab ved at tilbyde stor værdi for pengene med kritikerroste serier og storfilm i en enkel og brugervenlig pakke.”
Læs også
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link