Disney og Warner Bros. Discovery samarbejder i USA
Disney og Warner Bros. Discovery samarbejder i USA og kommer her i sommeren 2024 med et tilbud om at købe abonnement til Disney´s Disney+ og Hulu samt Warner Bros. Discovery’s tjeneste Max i en såkaldt bundle, altså samlet i ét abonnement.
Den nye pakke vil inkludere både en version med reklamer og en version uden reklamer, men der er stadig ingen oplysninger om, hvor meget det vil koste for de amerikanske kunder. Disney og Warner Bros. Discovery siger, at de vil dele “yderligere detaljer” om pakken i de kommende måneder. Når den er tilgængelig, vil amerikanerne kunne købe pakken fra Disney Plus, Hulu eller Max’s hjemmeside.
Så må vi se om det bliver en succes og måske også kunne ramme vores breddegrader på et tidspunkt, så der kunne blive lidt rabat, hvis du både vil have Max og Disney+.