Disney+ Nyt

Disney+ nye serie Whiskey on the Rocks gik fra thriller til at blive satire

Den nye svenske serie Whiskey on the Rocks har premiere i dag, 22. januar, på Disney+. Serien er baseret på den sande historie om 28. oktober 1981, hvor en sovjetisk atomubåd af Whiskey-klassen blev spottet, da den var gået på grund inde i et lukket svensk militært område. Med globale supermagter tæt på konflikt vendte verdens øjne sig mod Sveriges rolige og jordbundne statsminister Thorbjörn Fälldin, en tidligere fåreavler, som stod over for den enorme udfordring at bevare freden mellem den sovjetiske leder Leonid Brezhnev og den amerikanske præsident Ronald Reagan.

Idéen om at lave en serie ud af begivenheden er ikke ny, fortæller instruktør Björn Stein til det svenske medie Moviezine.se. Faktisk forsøgte producerne at lave en thriller ud af den her historie i 15 år. Men de fik det aldrig rigtig til at fungere, for der manglede et godt slutning. Så pludselig var der en, der fik idéen: “Ah, det er sådan, vi skal gøre det!” Det, der voksede frem, var en slags satire over mænd med magt. Og hvor ekstremt dårligt nogle mænd med magt historisk set har håndteret tingene. Ikke alle mænd, men mange mænd.

I en pressemeddelelse for serien fortæller Björn Stein også:

”Den sande historie bag Whiskey on the Rocks er både dramatisk og absurd og noget, som vi følte kunne fungere rigtig godt som politisk satire. Ambitionen var at benytte et visuelt og spændingsfuldt sprog som kontrast til at forstærke humoren på en måde, som du sjældent ser i komedier. Så når serien skifter til ægte spænding, er vi allerede i den visuelle verden. Og selvom begivenhederne i serien fandt sted for mere end 40 år siden, er de stadig skræmmende aktuelle, når man ser på verden i dag,”

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard